Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra ugen der gik

korte nyheder

20 julegaver stjålet fra villa

Et ganske usædvanligt tyveri har fundet sted i en villa i Langgade i Vivild, hvor man har været tidlig med juleforberedelser. Fra villaen er der natten til søndag 4. november stjålet 20 julegaver, der allerede var pakket ind, og som skulle gemmes væk til julen. Der var ikke låst til huset.


Maske-tyveri ved mosebrugscenter

Der har været indbrud i et arbejdsskur ved Shii-take-svampeprojektet på Stenvad Mosebrugscenter ved Skippershovedvej. Tyvene stak af med fire friskluftsmasker, der koster 5.000 kr. pr. stk. En politihund var ude at afsøge et skovområde i nærheden og fandt to tomme plastkufferter, som maskerne formentlig har ligget i.


Begik indbrud for at stjæle hårfarve

Der var ingen penge at finde, og i stedet forsynede tyve sig med nogle flasker hårshampoo, hårfarvemidler samt kunstige negle, da de brød ind i Salon Tot på de Lichtenbergs Vej 25 i Grenaa. Hoveddøren til salonen var opbrudt natten til torsdag 1. november.


Hærværk mod valgplakater

Under valgkampen blev der begået hærværk mod adskillige valgplakater, der var sat op i lygtepæle på Havnevej i Grenaa. Et partimedlem har anmeldt til politiet, at plakaterne blev revet ned og ødelagt fredag 2. november om aftenen, og der blev set tre unge mænd nær gerningsstederne.


Brandudrykning til Fjellerup

Brandvæsnet blev fredag 2. november kaldt til Fælledvej i Fjellerup, hvor der var opstået ild i taget på et udhus. Politiet oplyser, at en hallogenpære var kommet for tæt på træbeklædningen, og at dette var årsagen til ildens opståen. Branden opstod ved 22-tiden og blev begrænset til udhusets tag.


TÃ¥lmodighed ved telefonen

Som beskrevet i Grenaa Bladet i sidste uge har Østjyllands Politi, herunder Lokalpolitiet i Grenaa og Ebeltoft, problemer med telefonomstillingen. Østjyllands Politi indkører for tiden et nyt telefonsystem, og der må derfor i en overgangsperiode påregnes nogen ventetid ved telefonomstillingen, hedder det på Østjyllands Politis hjemmeside. Det er derfor nogle gange nødvendigt at væbne sig med tålmodighed, når man ringer op til stationerne i politikredsen - Grenaa, Ebeltoft, Århus og Randers.


Natligt besøg hos tandlæge

Tandlægehuset på Gammel Rimsøvej 23 i Glesborg fik forleden morgen uventede gæster, som ikke havde aftalt tid. Kl. 5.10 tirsdag 6. november opbrød tyve et vindue til klinikken, men trods tyverialarm havde de tid til at finde ca. 1.000 kr. i kontanter.


Værktøj i høj kurs

Værktøj er fortsat i høj kurs blandt tyveknægte og i hælerkredse. En del kostbart el-håndværktøj er stjålet ved et indbrud, der blev begået i en skurvogn på Ådalen i Allingåbro natten til onsdag 7. november. På værktøjet, der tilhører et murerfirma, er der med blå maling skevet AM.


Stjal for 54.000 kr. på landejendom

Værdier til i alt ca. 54.000 kr. blev stjålet ved et indbrud på en landejendom på Stokbækvej ved Fuglslev. Det drejer sig om et fladskærms-tv, et stereoanlæg og en lænestol. Tyvene kom ind i stuehuset ved at afliste en rude torsdag 1. november mellem kl. 7 og 23.


Betinget dom for pistol-tyveri

En 20-årig mand fra Rønde-egnen fik i Retten i Randers en betinget dom og en tillægsbøde på 2.000 kr. for indbrud. Han erkendte, at han en sommernat, mens han opholdt sig i Sydjylland, havde deltaget i et indbrud sammen med en ven og en veninde. De var brudt ind i schæferhundeklubbens klubhus i Nørå ved Bramming, hvor de stjal effekter for ca. 3.000 kr., bl.a. to løsskudspistoler, spiritus og øl. Da den 20-årige ikke var tidligere straffet, slap han med en betinget dom uden straffastsættelse, og den har en prøvetid på et år.


Tyven skar sig

Politiet har sikret sig blodspor og DNA-materiale på den tyv, som forleden brød ind i en lejlighed på Solvangsvej i Ebeltoft. Tyven skar sig og efterlod blodspor på terrassen, da terrassedøren blev brudt op. Den forskårne gerningsmand forsvandt med en forstærker og en monitor.


Groft graffiti-hærværk på skole

Toftevangskolen på Østerallé 19 i Ebeltoft har været udsat for groft graffiti-hærværk.
Fem forskellige steder på skolens røde mursten blev der sprøjtet med rød spraymaling og alle steder skrevet ordet »Q-dance«. Hvad det skal hentyde til, ved politiet endnu ikke. Der er alle fem steder malet et par meter i længden og ca. 50 cm i højden, og det er sket i weekenden 2.-.4 november.


Biltyveri i Mørke

Ejeren og politiet efterlyser en hvid Toyota, som natten til tirsdag 6. november blev stjålet i Vognmagergade i Mørke. Bilens nummer er RY 30 214.


Stjal både trailer og båd

En bådtrailer med en jolle på er blevet stjålet fra et sommerhus på Ydunvej ved Boeslum Strand.
Traileren er af mærket Brenderup og har indregistreringsnummeret TS 4367. Væk var også den 12 fods glasfiberjolle, der stod på den. Den er mærket Lasse Strømberg.


Cykel-kup i Hornslet

Lidt af et cykelkup er begået hos cykelhandleren på Sletten i Hornslet. Her er der stjålet 12 nye cykler, som tyvene formentlig har kørt væk i en lastvogn. Indbruddet fandt sted mandag 5. november kl. 22.55, da tyverialarmen i forretningen gik i gang efter, at en lås i en port var brudt op.


Skole-indbrud

Ved et indbrud på Egedalsskolen i Ebeltoft er der stjålet tre projektorer, der bruges til at fremvise data fra en computerkilde på et lærred. To af projektorerne var helt nye og i original emballage. Tyvene kom ind på skolen på Egedalsvej 2 ved at opbryde et vindue.


Motorer stjæles fra både ved stranden

I sommer blev der stjålet mange motorer fra både i skudehavnen i Ebeltoft. Nu stjæles der motorer fra både, der ligger ved stranden nær Vibæk Strandvej. I den senere tid har politiet modtaget anmeldelser om tre tyverier af pågængsmotorer fra både, der ligger ved Vibæk Strand Camping. Fra en af bådene er der også fjernet et GPS-navigationsanlæg, et ekkolod og en redningsvest.


Alarm fik tyve til at flygte

Mens beboerne lå og sov i en landejendom på Vestre Molsvej ved Egens, forsøgte tyve at begå indbrud. Da tyvene var ved at bryde et vindue op kl. 01.30 natten til tirsdag 6. november, gik tyverialarmen i gang, og det fik tyvene til at flygte uden udbytte. Det gik så hurtigt, at de ikke fik alt med i den bil, de kørte i. De efterlod således en hattehylde med højttaler på.


Dyre kommunale køretøjer væk

To bobcarts, der tilhører Norddjurs Kommune, er blevet stjålet ved et indbrud i kommunens garageanlæg i Grenaa. De gocart-lignende køretøjer koster 20.000 kr. pr. stk.


Ubeboet hus raseret ved hærværk

Et ubeboet hus på Skovgårdevej i Tustrup ved Nørager er blevet stærkt raseret ved hærværk. Ukendte gerningsmænd er trængt ind i huset ved at opbryde en dør og har smadret bl.a. indvendige døre, et toilet, håndvaske og skabslåger.


Natligt besøg i Torvegrillen

Tyve tog godt for sig af varerne, da de natten til mandag 5. november brød ind i Torvegrillen i Mogensgade i Grenaa. De kørte væk med seks kasser sodavand, forskellige madvarer, en DVD-afspiller og et mindre beløb i byttepenge.


Potteplante kastet mod rude

Nye tilfælde af meningsløst hærværk er begået mod to huse i Grenaa.
På Grønland kastede ukendte gerningsmænd en potteplante mod en rude, der knustes. Det skete natten til søndag 4. november kl. ca. 03. Godt en time senere blev der knust en rude i et hus i Markedsgade. I Ekkodalen i Dråby er der øvet hærværk mod en parkeret bil, der har fået knust en rude.


Taget med ulovligt rusmiddel

Da politiet forleden aften var på patrulje i Østergade i Grenaa, blev en 20-årig mand fra Grenaa afsløret i at besidde et ulovligt stof. Det drejede sig om en mindre mængde MDMA, som er et ecstasy-lignende rusmiddel. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam