|
|
|

05/05 2023 To unge måtte reddes i land
En påhængsmotor, der satte ud, var årsagen til, at to unge mænd i en jolle kom i nød og måtte have Falck til at redde sig i land på Grund Fjord ved Allingåbro.
De to mænd på 18 og 19 år var torsdag 8. november om eftermiddagen sejlet i en jolle ud på Grund Fjord. Da påhængsmotoren på jollen gik i stå og ikke kunne genstartes, kom de til at drive rundt i nogle siv og kunne ikke ved egen hjælp komme i land. En af mændene hoppede i vandet, da det var blevet mørkt sidst på eftermiddagen, og søgte at skubbe jollen ind, men han sank i til halsen i dynd. Med hjælp fra kammeraten kom han tilbage i jollen. Alarmcentralen fik et nødopkald fra dem kl. 17.36, og Falck sendte reddere og en redningsbåd til stedet. Lokale beboere fik overbevist Falck-redderne om, at det på grund af meget lavt vand ikke var muligt at sejle i motorbåd ud til de to nødstedte. Så i stedet blev der sat en jolle i vandet, og på den stagede Falck-folkene sig over til de to unge. De blev herefter slæbt ind til bredden. De var noget forkomne, men ellers uskadte.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|