Tre villaer på nordsiden af Bavnehøj i Grenaa har haft besøg af tyve, som dog ikke har fået det store udbytte. Ved højlys dag onsdag 14. november brækkede tyve et vindue op til en villa på Nellikevej. Der bev stjålet en bærbar computer - ikke andet havde tyvenes interesse.
Indbruddet fandt sted mellem kl. 8.15 og 13. På Hasselbakken kom tyvene ind efter at have underboret en dør, og der blev taget 350 kr. fra en pung. Indbruddet skete mellem søndag 11. november kl. 22 og tirsdag middag. På Æblerosevej var der indbrud i en villa natten til mandag 12. november. Tyvene kom ind efter at have underboret et vindue og stak af med et mindre beløb i kontanter.
Noget tyder på, at det er de samme tyve bag de to sidstnævnte indbrud. I Posthaven var der indbrud i en villa onsdag 14. november kl. 17.25. Det kan siges så nøjagtigt, fordi en nabo da opdagede tyve på spil ved siden af. Det kunne her ikke umiddelbart gøres op, hvad der er stjålet. En computer, et stereoanlæg og en playstation blev udbyttet, da tyve brød ind i et hus i Storegade i Grenaa fredag 9. november om aftenen. Et vindue var brudt op.
Kilde: Grenaa Bladet
sof