Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

6-årige drenge truet til sex på skole-toilet

En 10-årig dreng er blevet sendt hjem fra Hornslet Skole efter, at fire drenge på seks år har forklaret, at han har lokket dem til sex på skolens toilet i skoletiden.

Af Mogens Q. Sloth

To forældrepar til de krænkede drenge har meldt den 10-årige dreng til politiet. Det er Lokalpolitiet i Grenaa, der efterforsker sagen, som vil slutte med en politirapport til de sociale myndigheder i Syddjurs Kommune, fordi den 10-årige ikke kan straffes. Det er så op til kommunen at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes over for drengen, der går i 4. klasse på Hornslet Skole.
Ifølge forklaringerne til politiet fandt de seksuelle overgreb sted i oktober - for ca. en måned siden.
Drengene, der går i 0. klasse og er omkring seks år, har fortalt, at den 10-årige dreng dels lokkede, dels truede dem ind på skolens toilet - én efter én. Her trak han bukserne ned på dem og befamlede dem med bl.a. hænderne. Bagefter sagde han til drengene, at det, der skete, var en stor hemmelighed, og at de ville få tæsk, hvis de fortalte det til nogen. De seksuelle overgreb skete på skolefritidsordningens toilet, mens drengene var i skolefritidsordning. En af drengene kunne ikke længere holde på hemmeligheden og fortalte sin mor, hvad han havde været ude for på skole-toilettet. Og så rullede sagen, som har rystet forældrekredsen og lærerne på den store skole, hvor der går i alt 769 elever.

Mere alvorlig sag end først antaget

Skoleinspektør på Hornslet Skole, Bitter Rasmussen, siger, at skolen fik vished om sagen onsdag 7. november. Sagen viste sig at være mere alvorlig, end man først havde antaget, og skolen valgte at hjemsende den 10-årige dreng til hjemmeundervisning. De fire små drenge, som det gik ud over, deltager atter i undervisningen efter råd fra eksperter. Skolen har tilbudt børnene psykologhjælp. Efter flere dage med rygtestrømme fik alle forældre til elever på skolen mandag 12. november et brev fra skolen med informationer om sagen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam