Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Anne-Mette Winther Christiansen beholdt sit mandat i Folketinget

Den 41-årige Anne-Mette Winther Christiansen, Grenaa, der er mor til to børn og gift med politimanden Niels Christiansen, fik fornyet sit mandat i Folketinget i forbindelse med sidste uges valg.


Anne-Mette Winther Christi- ansen (V) fik af vælgerne lov til at snuppe en ny periode på Christiansborg. 5.533 personlige stemmer var nok til genvalg.
Seks Venstre-folk opnåede valg til Folketinget i Østjyllands Storkreds, og Anne-Mette Winther Christiansen blev med 5.533 personlige stemmer (heraf faldt de 3.998 alene i Djurs-kredsen) valgt som den 5. Venstre-politiker på den liste. Dermed slog hun navne som Irene Simonsen, Bünyamin Simsek, UIrik Kragh og Annemarie Sparre.
Anne-Mette Winther Christiansen er datter af det tidligere og mangeårige folketingsmedlem - og tidligere socialminister under Schlüter - Else Winther Andersen, og det var da også datteren, der afløste moderen som folketingskandidat, da Else Winther Andersen besluttede at trække sig forud for den seneste valgperiode. Det skal dog for en god ordens skyld nævnes, at det var Venstres medlemmer, der ville have Anne-Mette som kandidat. Så der var altså ikke tale om en slags ny politisk arvefølge, der gjorde sig gældende her. Anne-Mette blev valgt ind i Folketinget med et flot personligt stemmetal den 8. februar 2005. Her forlod hun et job som afdelingsleder på Grenaa Vestre Skole, hvor han havde været ansat siden 1999. Selv om hun var debutant på Christiansborg blev hun betroet nogle ret tunge poster fra starten af. Således er hun formand for Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration, ligesom hun endvidere er menigt medlem af Socialudvalget og Uddannelsesudvalget. Hendes mærkesager er forskning, uddannelse, integration, infrastruktur, innovation, ligestilling og uddannelse.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam