Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stormfloden tæt ved sommerhuse

Stormfloden fredag d. 9. november var som omtalt i Grenaa Bladet i sidste uge hård ved kyststrækningen omkring Grenaa, hvor vandet på et tidspunkt sidst på aftenen stod ca. halvanden meter over daglig vande.


Billedet giver et indtryk af, hvor højt vandet slog op i forbindelse med stormfloden ved Grenaa Strand fredag 9. november om aftenen, da sommerhuse i klitrækken var truet. Endnu et stykke af kyststrækningen blev "ædt" af Kattegats bølger. Billedet er taget ved Polderrevet i retning mod nord.
Af Mogens Q. Sloth

Ved Grenaa Strand piskede bølgerne helt ind mod klitterne og »åd« sig ind i disse, og det var tæt ved, at vandmasserne var fosset videre mod de ca. 70 sommerhuse i klitrækken. Det skete heldigvis ikke denne aften, hvor den ellers så fredelige Grenaa Strand lignede en stormende dag på vestkysten. I dag kan man på stranden stadig iagttage, hvad den høje vandstand og de kraftige bølger har forårsaget. Endnu et stykke af de bevoksede klitter på hele kyststrækningen er skredet sammen, og hvor klitterne før skrånede, går de nu lodret ned. Ved Polderrevet er gods fra havet via en åben sti skyllet næsten ind på parkeringspladsen.

Gang i pumperne på Grenaa Havn

Fredag aften måtte det meste af Grenaa Havn afspærres på grund af oversvømmelser, der indtraf, da vandet skyllede over molerne og løb mod virksomheder på Søndre Kajgade. Flere virksomheder slog alarm, og med forskelligt pumpeudstyr og mange vandsække lykkedes det at begrænse omfanget af vandskader. Via forvarslinger var mange forberedt på, at der kunne ske oversvømmelser.
Det er den tredie stormflod i løbet af et år, som rammer østkysten og Djursland efter, at kraftig blæst har presset vandet ned i Kattegat. I januar i år og i november 2006 var der også stormflod.
Stormrådet har udsendt meddelelse om, at der VAR stormflod 9.-10. november. Det betyder, at husejere og andre kan se frem til at få erstatning for eventuelle vandskader i forbindelse med oversvømmelserne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam