Den blokade, som en selvbestaltet gruppe af utilfredse eksportchauffører gennemførte i halvandet døgn i starten af sidste uge mod Stena Lines færge i Grenaa Havn, har kostet færgeruten mellem en halv og en hel million kr. i tabte billetindtægter. Det oplyser havne- og terminalchef ved Stena Line i Grenaa, Inge Lise Riis, til Grenaa Bladet.
Tre gange inden for godt et døgn forhindrede aktionerende chauffører med deres lastvogne, at der kunne køre lastvogne ud af og ind i Grenaa-Varberg-færgen »Stena Nautica« i Grenaa Havn.
|
Af Mogens Q. Sloth
Ifølge en foreløbig opgørelse regner Inge Lise Riis med, at mellem 250 og 300 lastvogne ikke kom med færgen som planlagt i dette tidsrum, og prisen for hver enhed ligger på mellem 2.500 og 3.000 kr. De tre færgeafgange fra Grenaa, hvor der ikke kom lastvogne med til Sverige på grund af blokaden, var natten til mandag 5. november kl. 01.00, mandag kl. 14.30 og natten til tirsdag 6. november kl. 01.00. Sidstnævnte afgang besluttede Inge Lise Riis helt at aflyse og så afvente situationen.
Tirsdag morgen mellem kl. 8.30 og 9 blev blokaden afblæst af de aktionerende chauffører, og Stena Line besluttede så at sende en færge af sted så hurtigt som muligt derefter. Det var en færge helt læsset med lastvogne, som kl. 11.30 tirsdag sejlede fra Grenaa til Varberg. Efter to hektiske døgn var trafikken atter nogenlunde normal. Gruppen af utilfredse eksportchauffører begyndte deres aktion med færge-blokader søndag middag i havnen i Frederikshavn. Siden bredte blokaderne sig til flere andre havne, bl.a. Grenaa, hvor der allerede søndag middag blev uddelt flyveblade med chaufførernes budskab: Vrede over de urimelig store bøder, som de får for bl.a. overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.
2 lastvogne nok til en blokade
Den første færge, der blev ramt i Grenaa, var den, der kom ind kl. 00.10 natten til mandag. Et par chauffører anbragte deres lastvogne på en sådan måde ved færgelejet, at lastvogne hverken kunne komme ud fra eller ind på færgen, mens personbiler fik lov til frit at kunne køre ud og ind.
Det var ikke alle de arbejdende lastvognschauffører, der skulle med færgen, som havde forståelse for kollegernes aktion. Der var en del frustrationer at spore, men stort set foregik alt i god ro og orden mellem de aktionerende og os, oplyser terminalchef Inge Lise Riis og politiet.
– Aktionen har ramt os hÃ¥rdt, for vi kæmper i forvejen hver dag for at fÃ¥ økonomien til at hænge sammen pÃ¥ færgeruten Grenaa-Varberg, siger Inge Lise Riis og fortsætter:
– Men vi er nødt til at respektere, at vi lever i et land, hvor den slags demonstrationer kan ske.
Hun forstår på en måde godt, hvorfor chaufførerne protesterer, men ikke den måde, chaufførerne lader deres utilfredshed komme til udtryk på. At det skal gå ud over bestemte færgeruter.
Bad ikke politiet om at skride ind
Med hensyn til politiets rolle siger Inge Lise Riis, at Stena Line fik en fin opbakning fra politiets side.
– Vi bad ikke politiet skride ind, men politipatruljer kørte rundt og snakkede med de chauffører, der lavede blokader, fortæller Inge Lise Riis.
Hun oplyser, at både Stena Line og politiet noterede registreringsnumrene på de lastvogne, der deltog i blokaden. Det skete, da blokaden var ved at ebbe ud. Hvorvidt disse lastvogne og deres førere senere vil blive gjort ansvarlig for noget, er det for tidligt at sige noget om.
Chaufførernes overordnede plan var, at godstrafikken skulle lammes totalt i Danmark, så der nogle dage efter blev stor varemangel i butikkerne, men så langt holdt blokaden ikke.
Trussel om et retsligt efterspil
Ifølge Ritzaus Bureau var det truslen om et retsligt efterspil, der efterhånden fik blokaderne landet over til at smuldre. Det var på instruks fra Rigspolitiet, at lokale betjente informerede de aktionerende chauffører om, at de og deres lastvogne ville blive noteret med henblik på strafforfølgning, hvis blokaden ikke ophørte. Både Eksportchaufførernes Landsklub og arbejdsgiverorganisationer på transportområdet tog skarp afstand fra aktionerne.
Sure over bøder for småforseelser
Det, chaufførerne er utilfredse med, er ikke så meget selve køre- og hviletidsreglerne, men de meget store bøder, de får for det, de kalder bagatel-overtrædelser i forbindelse med deres arbejde i en lastvogn, hvor der er masser af teknik at holde styr på. Mindstebøden er 3.000 for f.eks. ikke at have drejet på en knap på køreskiven, og de kan bliver straffet for fejl på køreskiven, som ligger et år tilbage. De protesterer også over, at de alene på grund af tre småfejl kan risikere at miste kørekortet, og i det hele taget mener de, at de bliver straffet langt hårdere end andre trafikantgrupper. Der er en dialog i gang med justitsministeren om en eventuel lempelse af de store bødestraffe.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023