Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Stardust« i Grenaa Kino

På fredag den 23. november har Kino Grenaa-premiere på filmen »Stardust«, der kan prale af at have en stjernespækket rolleliste. Handlingen i filmen, som hører til i fantasy-genren, er som følger:


Den unge Tristan vil krydse oceaner og trodse alle farer for at bringe sin udkårne Victoria et stykke af den stjerne, de så falde. Han vil endda krydse Muren ind til det magiske rige Stormhold. Her begynder et eventyr, som den forsagte købmandslærling aldrig kunne have drømt om. I Stormhold er en stjerne nemlig ikke kun et skinnende objekt i himlen, men også - når stjernerne falder - en smuk, ung kvinde.
Desværre er Tristan ikke den eneste, der jagter stjernen Yvaine. Også heksen Lamia, der vil skære hendes hjerte ud for at stjæle hendes livskraft, og den begærlige prins Septimus, der skal bruge den juvel, hun bærer om halsen for at blive konge, deltager i jagten. Af disse er Tristan trods alt den mindst selviske, så Yvaine begynder at fatte sympati for den unge mand. Det gør den berygtede pirat, Kaptajn Shakespeare, heldigvis også, for ellers ville de snart være faldet i kløerne på deres forfølgere. Men den største fare venter dem, når de igen skal krydse Muren til Tristans verden, for kan ægte kærlighed vindes, og kan en stjernes hjerte give evigt liv, hvis det er knust?
»Stardust« byder på et spændende og humoristisk og ikke mindst stjernespækket eventyr ud over det sædvanlige. Som Tristan og Yvaine ses Charlie Cox og Claire Danes, mens Michelle Pfeiffer er den skrupelløse og sexede heks og Robert De Niro den berygtede Kaptajn Shakespeare, der har et par overraskelser i ærmet. Matthew Vaughn har instrueret.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam