Djurslands Museum inviterer alle til julemarked i den gamle købmandsgård på Torvet i Grenaa på lørdag d. 24. november kl. 11-15, hvor museets juleudstilling også åbner.
I 1917 blev museet grundlagt og årets juleudstilling viser nogle af de fine ting fra dengang. Udstillingen er i år bygget op som en juledetektiv-historie anno 1917. Julenissen Julius har mistet sin yndlings grydeske og har brug for børnenes hjælp til at finde den og den gode julestemning. Træk i børnenes tøj fra 1917 og følg sporene til nissehulen.
– Julemarkedet foregÃ¥r ogsÃ¥ i 1917-stil med boder ude og inde. Kom og se hvordan man laver papirklip, halmpynt og kniplinger. KøbmandsgÃ¥rden vil summe af aktiviteter; modeljernbanen kører, Lions Club viser Ã¥rets julemærke frem, frimærkeklubben viser frimærker fra 1917, degnen underviser i skolestuen og der fortælles gode historier i radioudstillingen, fortæller Nina Adamsen fra Djurslands Museum.
Både store og små kan få lidt godt til ganen. Djurs Bryghus uddeler smagsprøver, museets personale laver bolsjer til børnene (og til de voksne, hvis de spørger pænt). Gløgg og kager kan købes. Julemor går rundt i huset og uddeler godter til store og små. Måske møder man også julemanden - og hvem ved, hvad han kan finde på?
Vil man også have styr på gaverne til far, mor, bedsteforældre og børnebørn finder man mange fine og anderledes gaveideer i museumsbutikken. Butikken bugner også af gammeldags julepynt og glaskugler i alverdens farver.
Kilde: Grenaa Bladet
sof