Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Julemarked i Ree Park – Ebeltoft Safari

Kulden har lagt sig over Ree Park - Ebeltoft Safari. Kamelerne har rimfrost på puklerne og en gepardkilling løfter nysgerrigt snuden i den kølige luft. Det er blevet vinter og vi nærmer os jul. Derfor åbner Ree Park - Ebeltoft Safari for andet år i træk safariparken for at byde velkommen til et hyggeligt julemarked for hele familien søndag den 25. november kl. 11-16 (entré 25 kr. per person).


Julemarkedet foregår både inde og uden for Ree Parks café. Inde i caféen kan man lade sig friste af boder med vin og delikatesser, Mols bolcher, gløgg og æbleskiver, juledekorationer, julepynt, nisser og julegaver fra Safariboden, og udenfor bliver der solgt økologisk frugt og grønt. Imens de voksne handler, kan børnene klippe, klistre og lave deres egne julekort i caféen.
Store og små får samtidig en chance for at nyde den vinterklædte natur i Ree Park, hvor der er masser af plads til en rask gåtur. Lægger man gåturen forbi Asien, er det muligt at komme højt til vejrs på en kamel mellem klokken 12 og 14. Går man til det Nordamerikanske kontinent, kan man klokken 14.30 være med til at fodre sortbjørne og hvide ulve i deres rette kolde element. Måske kan man også være heldig at få et gensyn med årets gepardkillinger i Ree Parks store gepardanlæg.
Det er Mols Bolcher, Hos Walter, Blomsterkrogen, Lille Raneladegård og UM design, der alle er med til at skabe den rette stemning på julemarkedet. Julestemningen kan man med lidt fantasi allerede fornemme på vej til Ree Park. For på en mark til venstre for parkeringspladsen, spankulerer en hel familie af elge omkring, mens kameler og nubiske geder på modsatte side, fører tankerne langt tilbage til ældgamle julefortællinger om vise mænd fra Østerland.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam