– Jeg skal motionere en hel masse for at have det godt. Det siger Fusser Drejer fra Kolind. Fusser begyndte her i efterÃ¥ret for første gang nogen sinde at gÃ¥ til bevægelsestræning i vand.
Det foregår i Hedebo Centrets svømmebassin i Grenaa, hvor LOF Djursland har flere hold i gang.
– Jeg kommer bedre i form, det kan jeg mærke, fortæller Fusser Drejer videre. Hun har tidligere været udbrændt af stress, sÃ¥ det er meget vigtigt for hende at bevare den fysiske og psykiske balance.
– Og sÃ¥ giver det en pragtfuld sidegevinst. Jeg bliver sÃ¥ rolig af at være i varmt vand, sÃ¥ torsdag nat efter kurset sover jeg bare, fortsætter hun.
Glad og ivrig fortæller Fusser gerne, hvordan hun kom i gang. Inspirationen fandt hun på en ferie i Prag, hvor der i svømmepølen var gang i bevægelsestræningen. Hjemme igen gik Fusser Drejer meget bevidst på jagt efter et tilbud om bevægelsestræning i vand. Det fandt hun så hos LOF. Det kan være svært at motivere sig selv i hverdagen til at få rørt sig; så er det rart, når holdet i bevægelse i vand venter på én.
– De fysiske rammer for kurset er fine, siger Fusser Drejer. »Der er pænt, rent og ryddeligt«.
Hun er meget tilfreds med læreren, og de andre deltagere på holdet er søde og rare. Hvad med fremtiden? Jo, hvis der er plads på holdet i næste sæson, vil Fusser meget gerne fortsætte. Uden for aftenskolesæsonen holder hun sig i gang ved at gøre ting udendørs om foråret og i sommertiden.
Selskabsdans og gospelkor m. m.
Fusser gør i det hele taget meget for at holde sig fysisk og psykisk i form. Hun går til selskabsdans med sin mand, hun cykler, synger i gospelkor i en musikforening og dyrker pilates i klubregi.
– Vandgymnastik er ogsÃ¥ en alle tiders fortræning til den kommende skisæson, kan jeg mærke, slutter Fusser Drejer.
Karen Andersen går til varmtvandstræning i LOF Djursland; det foregår også i Hedebo Centret. Hun har gået siden 1995, fordi det er nødvendigt for hende. Karen fortæller lige ud ad landevejen, at hun i 1992 blev opereret for en diskusprolaps to gange. Hun måtte på den igen med et par operationer i 1994 og i 1995, seks gange i alt.
– Jeg skal regne med at træne resten af livet, siger Karen.
– Der er mange ting, man bedre kan gøre i varmt vand - denne form for træning er ikke belastende for ryggen, fortsætter hun.
Valgte LOF fremfor sygdomssnak
For at komme ud blandt almindelige mennesker og væk fra sygdomssnak valgte Karen at gå i aftenskole.
– Det er vigtigt at møde andre, f.eks. mennesker, der er i arbejde, siger Karen, der selv er pÃ¥ pension.
– Aftenskolen giver mig indtryk fra dagligdagen; den er utrolig vigtig. Vi kommer jo frivilligt, og vi er alle lige. Vi passer pÃ¥ hinanden i aftenskolen, siger Karen og roser læreren Vibeke Hjerrild:
– Hun er kanon. Hendes energi smitter af pÃ¥ os.
Varmtvandstræningen i LOF har medført, at Karen Andersen kan holde sig mere eller mindre medicinfri. Hun ville meget gerne gøre brug af nogle af de mange andre tilbud, der er i aftenskolen, men hun kan ikke sidde ned i længere tid ad gangen; så giver ryggen problemer. Det kan også være et problem, når aftenskolesæsonen slutter. Så kan Karen få en henvisning til varmtvandstræning et andet sted, men det har betydet en køretur på 35 km frem og tilbage, og det er meget anstrengende. Så Karen vil vældig gerne fortsætte i aftenskolen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof