Pia Kjær Madsen måtte kæmpe med både sit handicap og sin eksamensskræk, men hun fik sin uddannelse som social- og sundhedshjælper og har nu et vikariat på Fuglsanggården i Grenaa.
 Pia Kjær Madsen måtte kæmpe med både sit handicap og sin eksamensskræk, men hun fik sin uddannelse som social- og sundhedshjælper og har nu et vikariat på Fuglsanggården.
|
Tekst og foto: Klaus Hansen
Ordblind behøver ikke at begrænse mennesker i at tage en boglig uddannelse. Pia Kjær Madsen er beviset. I juni i år fik hun sit eksamenspapir som social- og sundhedshjælper fra skolen i Grenaa, der er en afdeling af Randers Social- og Sundhedsskolen. I dag arbejder Pia Kjær Madsen på Fuglsanggården i Grenaa som vikar i foreløbig et år med primært natte- og aftenvagter.
– Jeg ville have en uddannelse. Derfor sprang jeg bare ud i det. Hvis jeg havde vidst, hvor svært det var, sÃ¥ var jeg ikke kommet i gang, kommer det ærligt fra Pia, mens hun en eftermiddag pÃ¥ FuglsanggÃ¥rden fortæller om de 13 mÃ¥neder pÃ¥ skolen.
Pia havde allerede i skoletiden svært ved at læse, fik læsehjælp og fortsatte til 10. klasse. Hun havde lyst til at arbejde, og Pia kom hurtigt på arbejdsmarkedet først på en fiskefabrik, så i en systue og siden i det offentlige som afløser i plejen på Lyngbygård. Kollegerne der opfordrede Pia til at tage en uddannelse. Som sagt, så gjort.
Ingen bogorm
– Nu har jeg aldrig været en bogorm, men da jeg midt i min uddannelse sÃ¥ holdet før mig sidde og skulle til eksamen, havde det næsten skræmt livet af mig. Jeg var lige sÃ¥ bange, som dem der skulle op. Faktisk fik jeg en depression ved tanken om eksamen. Min leder i praktiktiden pÃ¥ FuglsanggÃ¥rden, Helle Thomsen, tog hÃ¥nd om situationen og gav mig tid til at komme videre. Det er jeg glad for i dag, siger Pia Kjær Madsen.
De 13 måneders uddannelse var hårde - også for hendes familie. Pia havde reelt kun overskud til at følge skolen på de 37 timer om ugen og så læse lektier i tre timer. En times hjemmearbejde er det normale for studerende på Social- og Sundhedsskolen i Grenaa.
– Pia, du gÃ¥r alt for meget op i det, sagde min vejleder, men jeg var jo nødt til det. NÃ¥r jeg ikke kunne læse stoffet, lavede jeg mit eget system. Jeg noterede alt ned i timerne, og nÃ¥r jeg kom hjem, skrev jeg sÃ¥ noterne rent pÃ¥ min PC’er for at kunne huske stoffet, men det tog tid, fortæller Pia.
Typisk B-menneske
I dag er Pia glad for sin eksamen og sit job med mennesker. Det gør ikke Pia noget at have overvejende natte- og aftenvagter, og, at hun som vikar skifter mellem alle fire boenheder på Fuglsanggården.
– Jeg er et typisk B-mennesker. Jeg har altid haft svært ved at komme i seng om natten, sÃ¥ vagterne gør mig intet. Karaktererne havde hun da gerne set bedre. Alle kender klappen, der gÃ¥r ned. Nu ser Pia frem til at blive fastansat.
Kilde: Grenaa Bladet
sof