Ægtefællers arveret fra d. 1. januar 2008
Dette er 2. artikel i en serie af 5 artikler, som er udarbejdet af advokat Allan Ø. Andersen fra advokatfirmaet Zacher & Andersen om ændringer i reglerne om arv og testamenter. De nye regler træder i kraft ved årsskiftet:
I denne artikel vil vi oplyse nærmere om ægtepars indbyrdes muligheder for arv efter de regler, der gælder fra 1. januar 2008. Med de nye regler har Folketinget væsentligt forbedret den længstlevende ægtefælles muligheder for at modtage arv efter den, som dør først.
Hvis et ægtepar ikke opretter testamente, arver den længstlevende ægtefælle automatisk halvdelen af boet efter afdøde. Dette betyder i kolde kontanter, at hvis ægteparret lever i et almindeligt formuefællesskab og hverken har oprettet ægtepagt eller testamente, vil arven fordeles sådan, at en længstlevende ægtefælle som udgangspunkt ud af et fælles bo på 1 mio. kr. kan udtage værdier for kr. 750.000,00, mens børnene arver de resterende 250.000,00 kr.
Dette er en væsentlig ændring i forhold til de regler, der tidligere gjaldt, hvor længstlevende kun modtog værdier svarende til 4/6 af den fælles formue. Med de nye regler er ægtefællens andel af fællesboet vokset til 3/4. Dette gælder som nævnt kun for ægtefæller, der ikke har foretaget sig noget aktivt for at bestemme over arven.
Det bør dog nævnes, at den længstlevende ægtefælle samtidig har mulighed for at hensidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne kun har børn med hinanden.
Samtidig med at den længstlevendes arveret er forbedret i kraft af de nye regler, er der også sket en udvidelse af muligheden for at bestemme, hvad der skal ske med formuen ved at oprette et testamente. Dette medfører, at man efter d. 1. januar 2008 ved at oprette et simpelt testamente, kan begrænse eventuelle børn eller særbørns arv til samlet set 1/8 af det beholdne fællesbo.
Hvis ægteparret har et ønske om at begunstige den længstlevende mest muligt, vil det ved oprettelse af både ægtepagt og testamente kunne lade sig gøre at nedbringe børnenes arv til 1/32 til deling mellem børnene.
Samtidig er der indført en ny bundgrænse, som betyder, at en længstlevende ægtefælle med virkning efter d. 1. januar 2008 kan udtage mindst 600.000,00 kr. af fællesboet og de forsikringer og pensionsopsparinger, der udbetales i forbindelse med dødsfaldet. Denne regel betyder i praksis, at hvis den samlede formue er under 600.000,00 kr., arver afdødes mand eller hustru alt, mens eventuelle børn ikke modtager nogen udbetaling af arv efter den afdøde.
Samlet set medfører den nye arvelov, at en længstlevende ægtefælles stilling forbedres væsentligt. Der vil samtidig fremover være et betydeligt råderum for oprettelse af testamente og dette betyder alt andet lige, at børnene og måske især eventuelle særbørn kan blive de store tabere i det nye arveretlige spil.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023