Region Midtjyllands trafikselskab, Midttrafik, drøftede på sit møde d. 26 oktober 2007 en række besparelsesforslag på den kollektive trafik, der, hvis de vedtages, får virkning fra 2008 og 2009.
Region Midtjylland har bedt Midttrafik komme med forslag til besparelser på de regionale busruter på mellem 5 og 15 mill. kr.
De bebudede besparelser har været drøftet på et møde i Djurslands UdviklingsRåd (DUR) den 15. november. På mødet fremgik det, at der var stor usikkerhed omkring status for besparelsesforslagene - bl.a. på baggrund af et møde i rektorforeningen, hvor en repræsentant fra Midttrafik gennemgik de foreløbige forslag til besparelser.
– Det kan nu konstateres, at der ikke foreligger et endeligt forslag til at foretage besparelser pÃ¥ konkrete busruter, men at Midttrafik alene har bedt gymnasiernes rektorer vurdere mulige konsekvenser af evt. besparelser. Der har altsÃ¥ ikke været tale om, at der nu skulle afgives officielle høringssvar om konsekvenserne for de enkelte uddannelsesinstitutioner, siger formanden for DUR, Vilfred Friborg Hansen, der ogsÃ¥ er borgmester i Syddjurs Kommune.
I januar måned 2008 vil der blive iværksat en høringsrunde blandt regionens kommuner om evt. besparelser. Kommunerne vil her sørge for, at samtlige relevante interessenter - bl.a. uddannelsesinstitutioner - bliver inddraget i processen.
– Det er helt afgørende at besparelserne tages af bordet, udtaler Vilfred Friborg Hansen, og fortsætter:
– Den kollektive trafik - og især busruterne - er fødelinier til alle vore uddannelsesinstitutioner pÃ¥ Djursland og mÃ¥ ikke forringes, det vil være katastrofalt for hele vores omrÃ¥de, siger DUR-formanden.
Kommunerne har allerede nu påpeget over for Region Midtjylland, at man netop har afsluttet behandlingen af budgetterne for 2008 og at evt. konsekvenser af besparelserne på Midttrafiks område i 2008 ikke kan væltes over på kommunerne. Evt. besparelser i 2008 må derfor blive regionens »eget problem«.
Der vil i sagens natur blive ført videre drøftelser mellem Regionen og kommunerne i den kommende tid om omfanget af besparelserne og om konsekvenserne heraf, bl.a. i forhold til yderområdernes uddannelsesinstitutioner.
Kilde: Grenaa Bladet
sof