Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fem udsat for overfald ved private fester på Djursland

Weekenden den 23.-25. november blev voldelig på Djursland. Fem personer, heraf to kvinder og tre mænd, blev udsat for overfald i forbindelse med private fester, og det gav masser af arbejde til det i forvejen hårdt belastede lokalpoliti.

Det voldsomste overfald fandt sted ved Dråby Forsamlingshus lørdag 24. november ved godt 22-tiden. En 15-årig dreng fra Ebeltoft har forklaret, at han ved en privat fest fik fire slag i ansigtet med en flaske af glas og fem-seks knytnæveslag i ansigtet. Han kunne navngive den formodede voldsmand, en 16-årig mand fra Ebeltoft, som politiet senere fik fat i og sigtede for vold.
En 19-årig kvinde fra Ryomgård har anmeldt, at hun fredag 23. november kl. ca. 23.40 blev overfaldet af to unge mænd på Solbakkevej i Ryomgård. De to mænd kom fra en anden fest i nærheden og gik løs på den 19-årige kvinde, der blev både slået og sparket i hovedet. Hun måtte til behandling på sygehuset. Politiet fik fat i de to mænd - en 22-årig mand fra Kolind og en 27-årig mand fra Ryomgård - og de var mandag 26. november til afhøring på Grenaa Politigård, hvor de blev sigtet for vold. Ved en privat fest i Constantia Forsamlingshus nær Ørum blev en 14-årig dreng fra Ørum udsat for et overfald. Han har forklaret til politiet, at han flere gange blev slået i hovedet af ukendte gerningsmænd.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam