Den sjoveste og hårdeste oplevelse med »Fighter« var da jeg skulle til kampsports-casting på filmen. Natasha Arthy (instruktøren) ville gerne have mig med i hendes film, men vidste ikke om jeg kunne nå at lære det, som min karakter krævede - altså at ligne en sortbæltet Kung Fu fyr på få måneder.
Af Cyron Bjørn Melville
Desuden skulle det oven i købet se ud som om Emil var bedre end hovedrollen Aicha (Semra Turan), der i virkeligheden var på landsholdet i karate. Derfor måtte jeg først gennem en ekstrem intensiv uge med hård træning, og så blive »godkendt« af vores Kung Fu træner, Gao Xiang som skulle bedømme, om jeg var stand til at lære så meget på så kort tid.
Gao snakkede ikke engelsk, så han havde sin datter med som tolk og assistenttræner. Men selvom at hun var med, var det tydeligt at mærke, at man ikke skulle spørge så meget. Man skulle lære det meste ved at kigge. Man skulle vise respekt for master Gao ved ikke at afbryde træningen med overflødige spørgsmål. Det var en lidt sjov læreproces, som samtidig var meget logisk og som man hurtigt vænnede sig til.
Med tre timers, ikke-spørge-så-meget-Kung-fu-træning om dagen, skulle Master Gao overbevises om, at netop JEG skulle have rollen som Emil. Det var lettere sagt end gjort. Allerede på første dagen fik jeg mig en forstrækning i bag låret og var i det hele taget lidt stiv i det efter mange års »uudstrækkede fodboldben«!
Ingen kære mor
Der var ingen kære mor, blot at give den gas, gøre sit bedste og i næste omgang af armbøjningerne tage 10 mere. Det var som om, at lige meget hvor meget man knoklede, var Gao helt uimponeret. For hver dag skulle man vise, at man havde »rykket« sig. At ens ben kom højere op i luften når man sparkede end dagen før, at ens arme kunne fatte, at de skulle røre hinanden på bagsiden af ryggen, når man bad dem om det og, at man kom den ene centimeter nærmere på et i forvejen helt urealistisk spagat... shit, hvor må jeg ha' været grineren at se på!
Den uge blev til to hårde uger, da Gao ikke havde besluttet sig endnu efter første uge. Det var ret frustrerende, ikke at vide hvad grunden til, han ikke kunne bestemme sig ku' være. Specielt fordi jeg viste med mig selv, at jeg ikke kunne gøre det bedre. På den anden side havde han så heller ikke afvist én og, det var jo egentlig meget positivt! Da den anden uge så var gået på samme svedfremkaldende måde, fik jeg endelig svar. Arbejdet havde givet bonus og jeg havde fået rollen... men det var dog kun begyndelsen på måneders hård, men også meget sjov træning!
Kilde: Grenaa Bladet
sof