|
|
|

05/05 2023 Hvordan pop-bladet »Ejner« fik sit navn...
I sin bog »Da rock'en kom til Djursland« har forfatteren, Poul Nowack, et afsnit om lokale popblade i 60'erne. Her fortæller han en sjov historie om, hvorfor et popblad i Grenaa i 1966 fik navnet »Ejner«.
Ophavsmændene til popbladet var Anton Bech Christensen og Ole Skaanning Olesen, der var skolekammerater fra Østre Skole i Grenaa. Idéen til bladets navn opstod, fordi de havde en dygtig fysiklærer på skolen, som hed E. O. Hansen. På den tid var tiltaleformen »De«, og eleverne tiltalte kun lærerne med efternavn. Da de to elever tilfældigt fandt ud af, at E'et i lærerens forbogstaver stod for Ejner, syntes de, det var så morsomt, at de besluttede, at deres popblad skulle opkaldes efter denne lærer. Bladet »Ejner« udkom gennem syv år frem til 1973. En af popblad-udgiverne, Ole Skaanning Olesen, er i dag chef på Grenaa Bladet og Grenaa Bogtrykkeri, som udgiver »Da rock'en kom til Djursland«.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|