Dette er 3. artikel i en serie af 5 artikler, som er udarbejdet af advokat Allan Ø. Andersen fra advokatfirmaet Zacher & Andersen om ændringer i af reglerne om arv og testamenter. De nye regler træder i kraft ved årsskiftet.
Artikelserien er nu kommet til en artikel, som nærmere behandler børns muligheder for at arve. Som der stod i den seneste artikel i serien, er det især børnene og ofte børn fra tidligere forhold, der bliver den nye arvelovs store tabere. Ikke blot begrænses børnenes tvangsarv, men der sker også en forhøjelse af bundgrænsen for det beløb, som den længstlevende ægtefælle kan udtage uden at dele med børnene.
Der er samtidig fastsat et minimumsbeløb, sådan at velhavende testatorer kan begrænse hvert barns arv til en værdi af højst én mio. kroner, uanset om boets størrelse i øvrigt ville berettige vedkommende til en højere tvangsarv. Denne regel er en nyskabelse i forhold til den tidligere arvelov og kan i disse tider med store friværdier i fast ejendom forventes at få en vis praktisk betydning.
Praktisk regel
Reglen om begrænsning af et barns arv til højst 1 mio. vil blandt andet være praktisk i tilfælde, hvor en af ægtefællerne har et særbarn, som vedkommende aldrig har haft noget egentligt fællesskab med eller hvis den, som opretter testamente har en interesse i at begunstige sin ægtefælle eller andre børn mest muligt.
Hvis der ikke er en ægtefælle, og der heller ikke er oprette testamente, arver børnene det hele. Dette gælder uændret ligesom under den gamle arvelov.
I den nye arvelov er der derimod sket den væsentlige ændring, at børnenes arv begrænses fra tidligere 2/3 til nu halvdelen af selve dødsboet. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet testamente, og det vil fremover være muligt at begrænse børns arv helt ned til 1/32 af ægtefællernes fælles bo. Dét kræver dog, at ægteparret oprettet både testamente og ægtepagt.
Hvis ægtefællerne ikke har oprettet hverken et testamente eller ægtepagt, arver børnene fremover som udgangspunkt 1/2 af det samlede bo, mens det ved oprettelse af et simpelt testamente vil være muligt at begrænse denne andel til 1/8. Ved anvendelse af en ægtepagt kan børnenes arv begrænses endnu mere!
Især i familier hvor begge ægtefæller har egne særbørn, medfører de almindelige regler, at der for børnenes vedkommende kan være tale om rene tilfældigheder, som er afgørende for arvens størrelse. Det kan derfor i nogen tilfælde være »en lotto gevinst«, at være barn af den ægtefælle, som tilfældigvis lever længst.
Alle ægtepar med særbørn bør oprette testamente
Hvis ægtefællerne ønsker en ligelig fordeling af arven efter længstlevendes bortgang, er det nødvendigt at oprette testamente. Dette bør overvejes af alle ægtepar med særbørn.
Det er samtidig af stor betydning, at en længstlevende ægtefælle ikke uden samtykke kan sidde i uskiftet bo med den arv, som skal tilgå et særbarn.
Samlet set giver de nye arveregler, der træder i kraft d. 1 . januar 2008, større frihed for ægtefællerne til at råde over arven efter sig for enten at begunstige eller foretage begrænsninger i børns eller andres arv. Råderetten giver en langt større frihed, som samtidig stiller krav til ægtefællernes agtpågivenhed, når de vælger én til at rådgive sig om arv og testamenter.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023