»Vil du tegne min hund?« blev Mols-kunstneren Eva Lerche spurgt for lang tid siden. Og det ville hun gerne. Det blev faktisk til to pasteltegninger på grundlag af nogle fotos af den kønne hund.
 Mols-kunstneren Eva Lerche springer ud som »hundekunstner«, idet hun tilbyder at tegne/male folks hunde.
|
I flere år har hun tegnet og malet sin egen sorte kat til sin egen og andres fornøjelse i sin karakteristiske stil, hvor hårene i pelsen næsten kan tælles og baggrunden i billedet ofte har et personligt detaljetwist. Med mellemrum har hun modtaget bestillinger og både malet og tegnet dyr, som folk holder af.
Så nu springer hun ud som »hundekunstner«, som hun kalder det, og modtager bestillinger på både tegninger, pasteller og malerier.
– Men jeg vil selv have en finger med i spillet, siger hun, og fortsætter:
– Jeg fÃ¥r et udvalg af fotos af modellen, og ud fra dem vælger jeg synsvinkel og baggrund. Det er ikke petpainting, det er min fortolkning af dit dyr, og hvis du ikke bryder dig om det, skal du ikke købe det. PÃ¥ den mÃ¥de sikrer jeg mig min kunstneriske frihed, og folk fÃ¥r originale billeder, ikke malede fotografier, siger hun.
En af de morsomste opgaver indtil nu har været en skildpadde.
– Deres hud er fantastisk. Men ellers kan jeg faktisk rigtig godt lide at tegne pels med pastelblyanter. Det er sÃ¥ dejligt tidskrævende pÃ¥ den rolige mÃ¥de, siger hun.
Lige i øjeblikket har Eva Lerche travlt med sin engleudstilling hjemme i Galleri Lerche, men det er jo sæsonarbejde, bemærker hun.
– Folk elsker deres dyr hele Ã¥ret, og jeg vil gerne lave billeder af dem.
Man kan ringe til hende og høre mere på 86 36 44 33 eller gå ind på hjemmesiden www.evalerche.dk og læse mere om »hundekunsterne«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof