Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lokal husdyrformidling lukker og slukker på sin 100-års fødselsdag

Djurslands Husdyrformidling lukker. Og det markeres med en reception der, hvor det hele startede for 100 år siden.

Denne beslutning blev taget af et enigt repræsentantskab på generalforsamlingen den 5. december 2007. Lukningen må nok ses som et udtryk for, at tiden er løbet fra omsætning at dyr under de former, som den traditionelle husdyrformidling har stået for. Husdyrene har altid været en handelsvare - også mand og mand imellem. De første tanker om at organisere denne handel på Djursland blev fostret for 100 år siden. Og ifølge en beretning, som er skrevet af Ejvind Staunskjær, Kolind, for 25 år siden, blev den første landboauktion afholdt i Kolind den 22. januar 1908. Den nuværende husdyrformidling er en direkte udløber af landboauktionen, som stoppede for mange år siden. Ophørsdatoen for Djurslands Husdyrformidling er den 22. januar 2008 - 100 år efter første landboauktion. Som et endeligt punktum bliver der afholdt en reception i Byhallen i Kolind. Nærmere oplysninger om det vil senere blive annonceret.
Det skulle gerne blive en mærkedag, som deltagerne vil huske og glædes over. Derfor vil vi opfordre til, at de der måtte have materiale med relation til landboauktionen eller husdyrformidlingen om at finde det frem. Der tænkes på skrivelser, avisudklip, billeder, rekvisitter m.v. eller bare en god historie. Tag det med til receptionen, så vi alle kan få glæde af det.
I er også velkommen til at aflevere diverse ting - til låns - til undertegnede før receptionen.
Vi håber at se en masse glade mennesker i Byhallen i Kolind den 22. januar 2008.

Med venlig hilsen
Anton Kristensen
Sekretær
Birkevænget 4
8585 Glesborg
Tlf. 8638 7579

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam