Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nye bøger om herregårdene før og nu

Prægtige engelske herregÃ¥rde, blomstrende herregÃ¥rdshaver, gravsteder i naturen, omsorg for herregÃ¥rdens ansatte og mad pÃ¥ Christian IX’s tid er blot nogle af de temaer, som præsenteres i HerregÃ¥rdshistorie 2, som Gammel Estrup - HerregÃ¥rdsmuseet netop har sendt pÃ¥ gaden.


I en ny bog fra Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum - kommer man blandt andet forbi det engelske gods Castle Howard, der er kendt fra TV-serien Gensyn med Brideshead.
I den anden udgave af Gammel Estrup - Herregårdsmuseets nye skriftserie, Herregårdshistorie, sættes der i 15 spændende artikler fokus på en bred vifte af historiske emner, som alle har herregårde eller livet på dem som omdrejningspunkt. I Herregårdshistorie 2 vil man således komme vidt omkring, som til Nørre Vosborg i Vestjylland, Dragsholm på Sjælland, Broholm på Fyn, Sandbjerg Gods i Sønderjylland, ja, endda en rejse til England gøres der, når man i en artikel af lektor Steen Busck bliver taget med på bl.a. Castle Howard, som mange sikkert kender fra TV-serien Gensyn med Brideshead. Bogens artikler har primært afsæt i Gammel Estrup - Herregårdsmuseets egne aktiviteter, udstillinger og forskningsprojekter, og har man ikke set museets tyendeudstilling eller haveudstillingen, gik man glip af udstillingen af kjoler fra herregården Demstrup - eller har man blot lyst til at få meget mere at vide om museet og dets daglige opgaver, så bør man stifte nærmere bekendtskab med bogen Herregårdshistorie 2.
Dansk Center for Herregårdsforskning ligger også på Gammel Estrup, og her er Ph.d. Adam Tybjærg Schacke ansat. Han udgiver nu bogen Gods, gårde og kulturlandskab, hvor han nuancerer den indgroede forestilling om, at det danske godssystem historisk set har været helt unikt, og har adskilt sig fra såvel det østeuropæiske Gutsherrschaft og det vesteuropæiske Grundherrschaft. Han viser på baggrund af omfattende undersøgelser af godserne i den sydlige del af Nørrejylland, at de sydjyske godser helt frem til 1600-tallets slutning ikke adskilte sig markant fra godserne i store dele af Østeuropa. Først efter dette tidspunkt skete der, som følge af lovgivningen, et markant brud med den østeuropæiske godstradition, som bevirkede, at godserne i det sydlige Jylland, ligesom godserne i resten af landet, udviklede sig i en helt særegen retning.
Herregårdshistorie 2, der udkom den 27. november, udgives af Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, mens Gods, gårde og kulturlandskab, der udkom den 1. december, udgives af Landbohistorisk Selskab. Oplysninger om pris og salgssted kan fås ved henvendelse til Gammel Estrup - Herregårdsmuseet på telefon 8648 3001.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam