NRGi har fornylig afholdt et repræsentantskabsmøde, hvor det bl.a. godkendt, at der ogsÃ¥ ydes rabat pÃ¥ NRGi’s netydelser i 2008, og der blev bevilget midler til at fortsætte den nuværende udrulningsstrategi for fibernet.
Der blev på mødet bl.a. orienteret om budgettet for 2008. På koncernens samlede aktiviteter budgetteres med et resultat på ca. 200 mio. kr. I den forbindelse blev det godkendt, at nettariffen for 2008 skal følge de retningslinier, der er fastsat af Dansk Energi, og det blev godkendt, at der også i 2008 foretages en udbetaling i form af en rabat på nettarif og abonnement. Den konkrete størrelse af rabatten fastlægges senere.
Repræsentantskabet godkendte, at man i forbindelse med fibernet fortsætter den nuværende udrulningsstrategi, og at udbredelsen sker etapevis med fokus på at udnytte investeringen i fiberforbindelsen mellem Århus og Grenaa optimalt. Repræsentantskabet godkendte endvidere, at NRGi Fibernets bestyrelse løbende vurderer, om der bør ske justeringer i lønsomhedskravene om 5-6 års tilbagebetalingstid med fokus på at optimere den samlede investering i fibernettet. For at sikre back bone-forbindelsen til Grenaa er investeringsrammen øget med op til 25 mio. kr./år således af den samlede investeringsramme herefter er 100 mio. kr./år.
Repræsentantskabet tog en orientering om NRGi Handel A/S til efterretning. En fortsat udvikling af træflisområdet i NRGi-regi afventer en stillingtagen ultimo april 2008.
Som suppleanter til overgangsbestyrelsen i det fusionerede selskab valgtes: Elisabeth Hartlev, Hans Pedersen og Malthe Larsen.
Mødet er formentlig det sidste, der holdes med den nuværende sammensætning, idet selskabet efter planen pr. 1. januar 2008 fusionerer med Energi Horsens. Repræsentantskabet vil i en overgangsperiode frem til år 2010 komme til at bestå af 171 medlemmer i stedet for de 103, der er i dag.
Kilde: Grenaa Bladet
sof