Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jul i Danmarks største rutschebane

Hvad gør man, når julen står for døren, og man konstant er på farten over hele Europa for at montere rutschebaner? Man medbringer egen kok og eget juletræ.


Med en topfart på 90 km/t bliver der fart på i den største, længste og hurtigste stålrutschebane, der hidtil er set i Danmark, idet Djurs Sommerland slår porten op til den nye sæson den 1. maj 2008, hvor »Piraten« givet bliver det helt store tilløbsstykke.
Det er i hvert fald tilfældet for 15 montører og konstruktionsfolk fra firmaet Ride Construction Service fra Hamburg, der netop her i julemåneden er ankommet til Djurs Sommerland og er rykket ind med en hel lille veludstyret by. Her skal de i løbet af de næste 2 måneder rejse det, der fra sæsonstarten 1. maj 2008 kan præsenteres som Danmarks største, længste og hurtigste rutschebane. Og i modsætning til hvad der gælder for parkens normale gæster, bliver der bliver ikke meget leg og sjov over opholdet. De dybt professionelle montører bor på byggepladsen og arbejder 10 timer om dagen 6 dage om ugen.
Adm. direktør Henrik B. Nielsen regner med, at der medgår godt 5000 mandetimer - svarende til mere end 3 årsværk - til at gøre det grove arbejde med at klargøre Piraten, som bliver den største nyhed i en dansk forlystelsespark i 2008. Og han er særdeles tilfreds med den ekspertise, de tyske gæster har demonstreret fra den første dag, de ankom.
– I Danmark findes der ikke folk, som har kompetence til at montere en rutschebane med de ekstraordinære dimensioner, der kendetegner vores bane. Men Ride Construction Service laver ikke andet end at rejse rutschebaner rundt om i hele Europa. De arbejder for de mest anerkendte rutschebaneproducenter og er fuldt ud specialiserede til at hÃ¥ndtere opgaven. Da vi lægger enorm vægt pÃ¥ sikkerheden for vores gæster, er det meget betryggende at vide, at vi samarbejder med de mest kompetente og kvalificerede folk, det overhovedet kan lade sig gøre at finde til opgaven, siger Henrik B. Nielsen.

Kommer lige fra Gardaland

De tyske montører kommer lige fra Gardaland i Italien, der er en af Europas største forlystelses- parker, og de skal videre til Helsinki, når de er færdige på Djursland. Når de er rejst, går arbejdet med rutschebanen ind i nye faser, der blandt andet omfatter byggeri af stationsbygning samt opbygning af de tematiserede omgivelser til Piraten. Henrik B. Nielsen forventer, at afprøvning og testkørsler kan ske i marts-april, så den nye rutschebane står klar, når Djurs Sommerland slår portene op d. 1. maj 2008.

Investering på 55 mio. kroner!

Djurs Sommerland har investeret mere end 55 mio. kr. i Piraten. Banens totallængde er 755 meter og med en højde på 32 meter svarer toppunktet næsten til at stå på platformen øverst på Rundetårn. Derfor får parkens gæster en fremragende udsigt over Djursland, når de tager en tur hvis de ellers tør kigge. Med en topfart på 90 km/t bliver der nemlig fart på i den største, længste og hurtigste stålrutschebane, der hidtil er set i Danmark.
15 montører og konstruktionsfolk fra firmaet Ride Construction Service fra Hamburg benytter i julemåneden Djurs Sommerland som arbejdsplads, og er rykket ind med en hel lille veludstyret by. Her skal de i løbet af de næste 2 måneder rejse det, der fra sæsonstarten 1. maj 2008 kan præsenteres som Danmarks største, længste og hurtigste rutschebane.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam