Den danske juletradition med julekalenderen er ingen dansk opfindelse. De første danske julekalendere dukkede op i 1932. Julekalenderen med låger importerede den danske jul og datidens danske børn fra Tyskland i 1932.
Advents-kalender, som tyskerne og i øvrigt også englænderne kalder den flade julekalender, er dog endnu ældre. Historien om julekalenderen tager fra i begyndelsen af forrige århundrede, hvor den bajerske forlægger Gerhard Lang fra München fandt på denne smukke og højt elskede juletradition.
Om det var i 1908 eller fire år tidligere, at Gerhard Lang lod verdens første julekalender gå i trykken, kan ingen juleleksika blive enige om, men hvordan julekalenderen tog sig ud, er alle enige om. Den bestod af to blade. Et blad med vers. Et andet med billeder. Først læste man det eftertænksomme vers, og så limede man det tilhørende billede ovenpå. Versene var af bibelsk og ordsprogslydende karakter, mens billederne var forskellige engle.
Legenden går, at Gerhards mor i hans barndoms lange decemberdage lagde kimen til den senere så populære idé. For at lille tyske Gerhard ikke skulle føle ventetiden til Jesus-barnets fødselsdag for lang, pakkede moren søde sager ind i små daglige december-pakker, som purken så med stor begejstring pakkede ud og spiste, mens dagene sneglede sig mod juleaften.
Senere fandt Gerhard Lang på at lave låger på det første blad, der blev klistret oven på det andet blad, der nu bestod af en billedbog. I 1920 begyndte Gerhard Langs advent-kalender langsomt men sikkert at erobre julespændte børn over den ganske verden.
I Danmark tog I Chr. Olsens Kunstforlag i København ideen til sig fra Tyskland. Den første julekalender med låger blev sendt på markedet i 1932.
På samme tidspunkt udkom engelske papjulekalendere hertillands, men uden nisser og lignende. Der var derimod billeder af Santa Claus, trommer, gyngeheste, juletræer og andet julestads.
Udviklingen gik stærkt. Allerede før 2. Verdenskrig kunne man i Danmark lege med de tredimensionale julekalendere, hvor man kunne samle blandt andet et nissetog og en nisseflyvemaskine.
Da rumalderen fyldte hverdagen i tiden efter Sputnik i 1957, blev den mest populære tredimensionale julekalender en nissejuleraket.
I 1960'erne blev pakkekalenderen meget populær. Også chokolade-julekalenderen kom frem i det årti. Forbrugsmentaliteten havde nu råd til at forkæle, men allerede i årene efter 2. Verdenskrig blev pakkejulekalenderen helt almindelig. Dengang syede man dog pakkekalenderen selv.
I 1960'erne tjente man penge, så derfor nøjedes man med at købe en masseproduceret af slagsen, og fyldte dem med handelstandens seneste opfindelse, de indpakkede "kalendergaver".
Var vi ude samme år som svenskerne med papjulekalenderen, så var broderfolket hurtigere fremme i nissetræskoene, da man skulle lave en julekalender baseret på tv-produktion.
"Børnenes julekalender", skabt af Danmarks Radio, havde først Danmarkspremiere i 1962.
Idéen havde man lånt af broderfolket, som allerede i 1956 lancerede denne form for kombineret indsamling, merchandising og pap-julekalender. I 1990 lavede TV 2 deres første tv-julekalender "Trolderik og nisserne". Senere fulgte de såkaldte voksenjulekalendere på TV 2, ligesom man på Kvægtorvet omdøbte børnenes julekalender til "familie-julekalenderen". Siden TV 2 kom på banen med deres tv-julekalender, har Kvægtorvet og Gyngemosen ligget i hård konkurrence. I dag er en julekalender så langt fra bare en julekalender. 3-D_briller, net-links, og andre sidegevinster følger nu med, selv om papjulekalenderen har kostet det samme de seneste seks år.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023