Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Brev til samtlige forældre på Østre Skole

Den 17. december udsendte skolebestyrelsen på Grenaa Østre Skole et brev til samtlige forældre på skolen.

I brevet appellerer skolebestyrelsen til, at forældrene viser forståelse for, at skolen er meget hårdt ramt som følge af det tragiske tab af deres skoleleder, Carl-Aage Lykke Laustrup, der omkom i forbindelse med en solotrafik-ulykke på cykel i Grenaa den 12. december.
Bestyrelsen skriver blandt andet som følger i brevet til forældrene:
»Onsdag d. 12. december fik Østre Skole Grenaa en meget sørgelig meddelelse. Vi har mistet vores skoleleder Carl-Aage, og alle var og er stadigvæk i chok.
Der blev holdt en mindehøjtidelighed på skolen torsdag morgen, og alle elever viste omsorg både for hinanden og for lærerne. Det var dejligt som forældre at se, at eleverne forstod situationens alvor og viste respekt for højtideligheden. Vi vil, som skolebestyrelse appellere til alle forældre om at snakke med deres børn, da der er mange, der har stort behov for at bearbejde oplevelsen. Carl Aage var en central person i deres hverdag. Skolen er i forvejen hårdt ramt af flere langtidssygemeldinger blandt lærerne, hvilket har betydet et øget pres på de øvrige lærere, og Carl Aages død vil betyde yderligere pres på skolens personale, ikke mindst ledelsen. Vi, i skolebestyrelse, vil derfor opfordre til, at vi som forældre:
– Viser forstÃ¥else for den svære situation, som skolen er kommet i, hvilket blandt andet kan resultere i:
– Øgede vikar-timer.
– En eventuel omrokering af lærerne.
– I det hele taget en turbulent hverdag.
– Snakker med vores børn om at vise ekstra hensyn og forstÃ¥else for hinanden og for skolens personale. Alle er ramt af sorg, og i en sÃ¥dan situation er man ekstra sÃ¥rbar.
Vi vil derfor opfordre til, at vi forældre tænker os godt om, inden vi kontakter skolen eller klasselærerne - i hvert fald de første par måneder. I stedet vil vi som skolebestyrelse stille os til rådighed i presserende sager. En liste over hvilke medlemmer, der er tilknyttet de forskellige klasser, kan findes på skolens hjemmeside www.oestreskole.dk«, slutter brevet til forældrene, der er underskrevet af skolebestyrelsesmedlemmerne Anne Fink, Kristian Hoberg, Gert Læssøe, Thomas Thygesen, Ole Kauczki, Lisbeth Kaas og Rikke Bech.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam