Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jazzklubben klar til ny sæson

Djurslands Jazzklub er nu klar til en ny sæson. Sidste hånd er lagt på programmet for 2008, og her mellem jul og nytår modtaget alle medlemmer det traditionelle nytårsbrev.


Grenaa’s egen jazz-stolthed, Helle Hansen, og hendes kvartet er med i Djurslands Jazzklubs 2008-program. Hun gæster sin fødeby den 6. september.
Programmet starter som sædvanligt med nytårsfesten, som år efter år trækker flere og flere interesserede til. Nytårsfesten foregik i klubbens første leveår i Kulturhuset Pavillonen, men efterhånden som arrangementet voksede i omfang måtte jazzklubben flytte til større lokaler på Helnan Marina Hotel.
Det er også her, festen holdes denne gang, og det foregår lørdag den 19. januar kl. 18.30. Der vil blive spillet ægte New Orleans-musik musik under middagen, og til dansen spiller Vestre Jazzværk op. Bandet har netop høstet stor anerkendelse ved en koncert i Pommern forrige weekend.
Billetsalget til nytårsfesten kan bestilles allerede nu på: aarsnes.frandsen@stofanet.dk eller fra den 4. januar på tlf. 8632 2500, 8632 6919 eller 8632 0885.
Jazzklubbens 2008-program byder på i alt 10 arrangementer. Blandt dem er en jubilæums- og forårsfest den 26. april. Her er der underholdning med sangerinden Bente Vindum og Poul Lyngs orkester, og til dansen spiller Royal Garden Jazzband, som var med til at lægge kimen til Djurslands Jazzklub.
Blandt frokostjazz-arrangementerne er der grund til at fremhæve koncerten 6. september, hvor man får besøg af Grenaas jazz-stolthed, Helle Hansen og hendes kvartet.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam