Ældre Sagen Grenaa klar med 1. halvårs-program for 2008
Ældre Sagen i Grenaa har sendt et nyt arrangements-program ud til sine mange medlemmer. Programmet gælder for det første halvår af 2008, og skydes i gang mandag den 7. januar, idet Ældre Sagens bowling-afdeling slynger årets første bowlingkugler afsted i Grenaa Bowlingcenter.
 Ã…rets første aften-møde i Posthaven i Ældre Sagen Grenaa foregÃ¥r den 14. januar. Sangerinden Anne-Mette Jørgensen og pianisten Kurt Frimodt kommer og fortæller om Edith Piaf’s liv og levned, ligesom de ogsÃ¥ vil fremføre flere af »Den lille spurvs« dejlige sange.
|
Af Henrik Dolmer
Præcis en uge senere - mandag den 14. januar - inviterer Ældre Sagen sine medlemmer til Ã¥rets første aften-arrangement i det faste møde-sted, Ældrecentret Posthaven i Grenaa. Her kommer sangerinden Anne-Mette Jørgensen og pianisten Kurt Frimodt for at fortælle om den franske sangerinde Edith Piaf’s liv og levned, samtidig med, at de vil fremføre nogle af »Den lille spurvs« dejlige sange. Edith Piaf var en kvinde, der levede et hektisk, succesfuldt og skandaleramt liv i 30’ernes, 40’ernes og 50’ernes Paris. Den lille kvinde med den store stemme, der altid levede op til ordene i sin kendings-melodi: »Nej, jeg fortryder intet (Non, je ne regrette rien).
Dernæst følger et arrangement i Posthaven mandag den 18. februar, hvor det skal handle om to danske kunstnerkolinier. Cand. mag. i dansk og kunsthistorie, Rie Lienhøft, vil fortælle om de to kunstnerkolonier på hhv. Skagen og Fyn. To steder og to forskellige kunstsyn, men fælles for kunstnerne var, at alle deres billeder udsprang af en dyb kærlighed til de motiver, som den danske natur gav dem.
Marts-mødet afvikles mandag den 10. marts i Posthaven. Der er tale om 2008-årsmødet i Ældre Sagen Grenaa med beretninger og valg. Efter mødet vil advokat Lisbeth Steninge indvie forsamlingen i den nye arvelovs krinkelkroge.
Folke-eventyr
April-mødet i Posthaven afvikles mandag den 7. april. Her kommer historie-damen Marianne Josefsen og fortæller jyske folkeeventyr, så man sprutter af grin. Det er historier om overlevelse, kærlighed og luskeri, som de blev fortalt i de gamle lavloftede stuer.
Den 15. maj arrangerer Ældre Sagen Grenaa en bustur til Bregnet Kirke og Støvringgaard Kloster. Først skal man se Arne Haugen Sørensens nye udsmykning af Bregnet Kirke, hvorefter man spiser frokost på Hvidsten Kro. Herefter bliver man vist rundt på Støvringgaard Kloster og drikker kaffe i en kro på vejen hjem. På grund af pladsforholdene på Støvringgaard kan der kun være plads til 25 deltagere på turen. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Mandag den 19. maj er man tilbage i Posthaven med et arrangement, hvor Nils Adrian og Helle Bull Saring kommer i giver en sjov og musikalsk genfortælling af Chr. Winthers klassiske børnebog »Flugten til Amerika«.
Norddjurs rundt
Tirsdag den 3. juni er man nået til vejs ende med halvårsprogrammet, idet Ældre Sagen igen-igen inviterer sine medlemmer på bustur Norddjurs rundt. Det er tredje gang, at medlemmerne får chancen for at opleve den nye storkommune. Sejr Jensen guider selskabet rundt ad mindre veje til Udbyhøj, hvor kommunalbestyrelsesmedlem Olaf K. Madsen vil fortælle om trækfærgen over Randers Fjord. Videre forbi herregården Holbækgaard til Voer Naturcenter, hvor centrets leder Carsten Enemark vil fortælle om centret og vise rundt. Herefter er der kaffebord, hvorunder Olaf K. Madsen vil fortælle om Norddjurs Kommune, og der vil i den forbindelse blive lejlighed til at stille spørgsmål. Turen fortsætter herefter forbi herregården Stenalt, igennem Ørsted og videre forbi Løvenholm tilbage mod Grenaa. Der er plads til 48 tur-deltagere, og tilmelding sker også her efter først-til-mølle-princippet.
EDB for de ældre
Ældre Sagen Grenaa kører også videre med EDB-kurser for ældre i samarbejde med Ældre Sagen Norddjurs og Grenaa Tekniske Skole. Der tilbydes tre hold - et for begyndere, et photoshop-hold og et hold for fortsættere. Alle kurser foregår på kursuscentret CV2 på N. P. Josiassensvej i Grenaa.
Man opretter dog kun et hold, hvis der er min. 15 deltagere, der melder sig. Tilmeldingsfristen er den 10. januar, og tilmelding kan ske ved henvendelse til KaMa Bech eller Aksel Nielsen.
Ældre Sagen tilbyder også sprog-kurset »Engelsk til rejsebrug«. Her er tilmeldingsfristen den 4. januar.
Ældre Sagen Grenaa kører ogsÃ¥ en række faste aktiviteter. Blandt andet bowling, der som allerede nævnt starter den 7. januar. Men ogsÃ¥ bridge, petanque og l’hombre. Bridgen og l’hombren foregÃ¥r i Kulturhuset Pavillonen pÃ¥ onsdage - med start den 9. januar - mens petanque-afdelingen kaster Ã¥rets første kugler pÃ¥ banerne ved Stadionallé tirsdag den 1. april.
Lokalkomitéen for Ældre Sagen i Grenaa ser ud som følger:
Formand Vibeke Enoksen, næstformand Palle Schødt Rasmussen, kasserer Aksel Nielsen, sekretær KaMa Bech, menigt medlem Ida Worsaae Petersen, menigt medlem Kirsten Ravn og menigt medlem Lise Bertelsen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof