Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vil bruge narkohund til at afsløre unge med narko

Jim Thrane fra netværket Aktive Forældre i Kolind har planer om at bruge en narkohund til at kontrollere og eventuelt få bortvist unge, som medbringer narkotika til halballer og andre ungdomsfester i Syddjurs Kommune.

Jim Thrane, der bor i Kolind, fortæller til Ritzaus Bureau, at den var helt gal ved en idrætsklubs halfest i Ryomgård for et par måneder siden.
Som det tidligere har været omtalt i Grenaa Bladet, opstod der den aften og nat uden for hallen masseslagsmål og blev kastet med flasker, mens 500-600 festdeltagere var ude for at ryge.
De unge bliver fuldstændig tossede i hovederne af narkotikaen. Jeg forstår ikke de forældre, som spørger, om det nu er så slemt med de unges narkomisbrug, siger Jim Thrane. Han oplyser, at man i netværket Aktive Forældre i Kolind, der har ca. 30 medlemmer, har talt om at bruge en narkohund for at opspore narkosyndere, men initiativet er hans eget.

Politiet ikke afvisende

Jim Thrane har lagt en føler ud hos Østjyllands Politi for at høre om mulighederne for at bruge en narkohund til bortvisning af narkobrugere og har også spurgt om hjælp til at optræne en sådan narkohund.
Forelagt idéen siger politidirektør Jørgen Ilum fra Østjyllands Politi til Ritzaus Bureau:
»Vi ser ingen problemer i det så længe, hunden ikke fysisk rører ved de unge, men kun snuser til tøj og tasker, som de unge har lagt fra sig«.
Jim Thrane vil nu overveje, om problemet med unges misbrug af narko ved baller og fester i Midtdjurs er af et sådant omfang, at han vil anskaffe sig en narkohund til at holde problemet i ave. Politiet er i hvert fald ikke afvisende over for idéen.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam