Tyve, som i julen brød ind i en villa på Kystvejen i Egsmark ved at knuse en rude, fandt intet af interesse i selve huset.
Til gengæld stjal de udenfor familiens varebil, en Toyota Picnic, som er gråmetalfarvet og har nummeret VH 88 494. Ud for samme villa på Kystvejen blev der 1. juledag kl. ca. 18.30 fundet efterladt en brændende bil. Bilen var delvis brændt, da ilden blev slukket. Der var tale om en uregistreret BMW, årgang 2003, og brandårsagen kendes endnu ikke.
Da ingen personer befandt sig ved bilen, har politiet den teori, at den er blevet benyttet af tyve, og at der er sat ild på den for at slette spor. Formentlig af de tyve, som brød ind i villaen på Kystvejen, og som kørte væk i den nævnte Toyota.
Kilde: Grenaa Bladet
sof