Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Status for 2007 – og udsigten til 2008 pÃ¥ de finansielle markeder

De finansielle markeder vil især huske 2007 for tre ting: den internationale kredit-krise, det store fald i den amerikanske dollar samt fortsat attraktive afkast på en række emerging markets (bl.a. asiatiske og latinamerikanske lande).

Af Peter Sørensen, afdelingsdirektør, Djurslands Bank i Grenaa

De tre punkter er alle udtryk for en væsentlig forskydning af tyngdepunktet i den globale økonomi. De traditionelle markeder (USA og Europa) er prægede af nervøsitet, mens emerging markets/vækstmarkederne tiltrækker flere og flere investorer på baggrund af høj vækst og dermed forventning om høje afkast. Som investor skal man blot huske på, at høje afkast er lig med større risiko - og netop emerging markets er præget af noget større risiko.

Ã…ret der kommer

I 2008 er det derfor meget vigtigt, at der genskabes stabilitet i USA og Europa, således at der kommer en løsning på kreditkrisen. Det gøres bl.a. via lavere renter. Her spiller Den Amerikanske Centralbank og Den Europæiske Centralbank vigtige roller, og det virker som om, der er velvilje til at løse udfordringen.
En anden udfordring i 2008 bliver de meget høje råvarepriser - bl.a. olieprisen, som ligger lige omkring 100 amerikanske dollar pr. tønde. Denne udfordring er noget sværere at løse, ikke mindst er situationen i Mellemøsten jo stadig meget anstrengt.
Klares disse »forhindringer« er der mulighed for, at det globale opsving kommer på sporet igen i 2008 - og dermed er der mulighed for pæne afkast. Men det bliver vigtigt at følge aktiemarkederne, for vi tror ikke, at der bliver tale om en ubrudt positiv trend året igennem. Der vil alt andet lige komme nogle betydelige »bump« undervejs. Som markederne er lige nu, er det ikke realistisk at komme med et skud på størrelsen af afkastet - men husk på, at de traditionelle aktiemarkeder i 2007 gav et gennemsnitligt afkast på lige omkring 0%!
Såfremt ovennævnte kreditkrise løses, bør det betyde et afkast på det danske obligationsmarked på 3-5%. I Djurslands Bank ser vi derfor frem til et meget spændende investeringsår i 2008. Godt nytår.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam