Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Historien om en nytårshund

En familie i Grenaa midtby fik nytårsaften et uventet besøg. En time før midnat puslede det ved havedøren og udenfor stod en logrende hund, flatcoated retriever.

Den insisterede på at blive lukket ind. Den rystede ikke, men var tydeligt udmattet, så den fik serveret vand som den drak i drabelige slurke, og senere, da den havde gået lidt rundt og blevet klappet af alle, blev der serveret rester fra middagen - og det havde den heller ikke noget imod. Mæt og tilfreds med at have selskab lagde den sig under bordet, men den ville ikke med ud da familien skulle betragte årets fyrværkeri ved midnat. En time senere da alt var mere roligt lykkedes det at få den med ud i haven så den kunne »nette sig«, men den ville bestemt med ind igen, så der blev hentet en afdød hunds kurv fra kælderen, og hund og familie sov sødeligt til næste dag op på formiddagen. Efter lidt morgenmad gik hunden hen til døren, blev lukket ud, og de så den gå rundt i haven, og så var den pludselig væk. Hunden havde halsbånd på, men ikke noget navneskilt, så familien vil være meget interesseret i at få at vide om hunden fandt hjem igen. Hundeejeren kan ringe til Grenaa Bladet (86 32 16 77) som vil formidle kontakt til familien.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam