Pr. 1. januar i år er der trådt nye regler i kraft i forbindelse med behandling af retssager, der drejer sig om beløb på under 50.000 kr. - den såkaldte småsagsproces.
– FormÃ¥let med de nye regler er at gøre det hurtigere, nemmere og billigere at fÃ¥ sin sag afgjort, siger retsassessor ved Retten i Randers og Grenaa, Dot Buchtrup.
Sagerne skal som hidtil anlægges ved indlevering af en stævning. Stævningsblanket kan findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Hvis den, der er sagsøgt, har indsigelser mod kravet, overtager retten forberedelsen af sagen. Retten kontakter herefter parterne. Det er ikke meningen, at der skal holdes retsmøder under forberedelsen af sagen. Retten kontakter parterne pr. telefon, e-mail eller på anden hensigtsmæssig måde. Når parternes synspunkter er blevet klarlagt, laver retten et dokument, der sammenfatter parternes synspunkter. Til sidst behandles sagen på et afsluttende retsmøde - »hovedforhandlingen«. Der afsiges dom senest 14 dage efter hovedforhandlingen. Det er forudsat, at det ikke er nødvendigt at benytte advokat. En advokat kan deltage i hovedforhandlingen, men de omkostninger, som retten tilkender den part, der vinder, er mindre end i almindelige civile sager.
Kilde: Grenaa Bladet
sof