Onsdag den 8. januar 2008 blev der på Rønde Høj - og Efterskole afholdt årsmøde for frivillighedsnetværket.
På mødet orienterede formand for Frivillighedsrådet Niels Viderø om rådets arbejde i 2007. Næstformanden Kaj Udengård orienterede om §18-midlerne. Frivillighedsrådet havde inviteret kultursociolog og frivilligehedskoordinator ved Hospice Djursland Anne Diemer til at komme med en »peptalk« til netværket om det at være frivillig - om værdierne og udviklingsmulighederne inden for det frivillige sociale arbejde. Der blev afholdt valg til Frivillighedsrådet, hvor Kaj Udengård, Molly Thomsen og Ejvind Johansen var på valg og alle tre modtog genvalgt. Suppleanterne Kirsten Nielsen og Gurli Sørensen blev ligeledes genvalgt. Ikke færre end 80 personer deltog i mødet.
Frivillighedsrådet skal allerede primo februar behandle ansøgninger til §18- puljen til frivilligt socialt arbejde. Frivillighedsrådet har i 2008 fået til opgave, at udvikle det frivillige sociale arbejde i Syddjurs Kommune. Der er til dette formål afsat en særskilt pulje på kr. 100.000.
Kilde: Grenaa Bladet
sof