»Enighed gør stærk«, siger vi anerkendende, når for eksempel erhvervsdrivende eller lønmodtagere organiserer sig med ligestillede i en interesseorganisation for at sikre sig, hvad de opfatter som deres berettigede del af samfundskagen.
Men gælder det samme i en virksomhed, der skal overleve ved at forny sig? For eksempel når der skal ansættes nye medarbejdere eller indgås en ny kontrakt med en underleverandør?
Allerede arkitekten og samfundsdebattøren Poul Henningsen havde i sin tid blik for, at enighed ikke nødvendigvis virker befordrende, når mennesker skal arbejde sammen og skabe nyt og udvikle - og han formulerede provokerende det modsatte bon mot: »uenighed gør stærk«. I dag giver moderne managementteori den gamle kulturradikaler ret, når blot det er underforstået, at man skal evne at håndtere uenigheden kreativt og konstruktivt og nå frem til konklusioner, der er handlingsrettede og konkrete.
Hvordan man bliver dygtig i den færdighed, kan virksomhedsejere på Djursland blive klogere på ved det næste arrangement i Forum for Innovation, som Djursland Erhverv afholder d. 17/1 på kursuscentret CV2 i Grenaa kl. 17-21. Her har erhvervsfremmeorganisationen allieret sig med forhandlingsrådgiver Søren Viemose, der professionelt lever af at få mennesker til at arbejde bedre sammen gennem forhandling.
Søren Viemose har gennem de seneste 20 år rådgivet i forbindelse med mange forskellige typer af forhandlinger og stået bag udviklingen af en del større projekter, hvor forhandling er en central metode. I sit indlæg til Forum for Innovation vil han blandt andet fokusere på de mange muligheder, der er for at fremme en reel fornyelse, hvis man tager en forhandling alvorligt og fokuserer på mulighederne frem for begrænsningerne.
– Som neutral rÃ¥dgiver bevæger jeg mig pÃ¥ begge sider af bordet og bistÃ¥r ogsÃ¥ gerne parter i konflikter i at tilrettelægge hensigtsmæssige forhandlingsforløb med henblik pÃ¥ at bilægge eller hÃ¥ndtere deres konflikter. Jeg rÃ¥dgiver ofte i forbindelse med f.eks. overenskomst- forhandlinger, lokale forhandlinger eller vanskelige og mÃ¥ske fastkørte forhandlinger, siger Søren Viemose.
På mødet hos CV2 fungerer professor Poul Rind Christensen fra Aarhus Universitet, Handels- højskolen, som »mødedetektiv« og samler trådene i centrale dele af Søren Viemoses dialog med mødedeltagerne i et afsluttende og perspektiverende indlæg. Sammen med en god buffet og et »hemmeligt« indslag i programmet borger det for et spændende og lærende arrangement, der foregår i en uhøjtidelig atmosfære. Tilmelding til arrangementet skal ske til erhvervskonsulent Lene Bachmann, Djursland Erhverv, telefon 87 74 81 81.
Kilde: Grenaa Bladet
sof