Sidste uges kommunalbestyrelsesmøde på rådhuset i Grenaa blev et særdeles velbesøgt af slagsen. Børnehaven Regnbuen i Grenaa mødte således talstærkt op - det vil sige personale, børn og forældre - for at aflevere en protestskrivelse omkring børnehavens økonomi til kommunalbestyrelsen.
Formanden for forældrebestyrelsen, Dorthe Henriksen, fik i øvrigt borgmester Torben Jensens tilladelse til at læse protestskrivelsen højt for forsamlingen af kommunalbestyrelsesmedlemmer. Han lovede desuden, at protestskrivelsen vil blive læst grundigt igennem, og at forvaltningen efterfølgende vil sende en redegørelse over de beregninger, der danner grundlag for harmoniseringen på daginstitutionsområdet i den sammenlagte Norddjurs Kommune. Så Regnbuen i det mindste er bekendt med beslutningsgrundlaget. Forældrebestyrelsen mener, at harmoniseringen på området rammer Regnbuen urimeligt hårdt, idet den kræver en årlig besparelse på driften på 700.000 kroner af insitutionen.
– Vi forstÃ¥r ikke tallene i harmoniseringsplanen. Vi mangler dialog, og vi føler, at vi bliver straffet. Vi er en stor børnehave, men det giver ingen stordriftsfordele af betydning at være stor. 700.000 kroner i besparelse vil betyde to medarbejdere færre. Det er en alvorlig sag og en alvorlig serviceforringelse, sagde Dorthe Henriksen ifølge »Stiften« til politikerne, som hun opfordrede til at gÃ¥ i dialog med børnehaven omkring sagen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof