Med godt 388.000 gæster i 2007 sætter Den Gamle By endnu en besøgsrekord. Samtidig er det tiende år i træk, at Den Gamle By ligger over 300.000 gæster, og det er fjerde år i træk, at museet ligger over 350.000.
 Foto: Djursland netavis
|
Årets resultat nåede på årets sidste åbningsdag op på 388.089 besøgende, hvilket er en fremgang på godt 26.000 i forhold til 2006, der også var rekordår. Den Gamle By har gennem de senere år tiltrukket stadig flere gæster, og det er museets ambition, at den udvikling skal fortsætte.
- Det er Den Gamle Bys formål at gøre historien vedkommende og få den ud til folk. Derfor er vi glade for, at så mange besøger museet, siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn. - Vi har øget tilbuddet til publikum ganske markant, og det vil vi fortsætte med.
- Det er vores opfattelse, at det gerne må være morsomt at gå på museum. Bedreviden og pædagogiske pegefingre kan nemt ødelægge oplevelsen. Men publikum skal vide, at der er faglighed bagved alt, hvad vi laver.
- Samtidig arbejder vi konstant pÃ¥ at skabe tilbud til forskellige grupper, sÃ¥ der bÃ¥de er noget for den, der virkelig ønsker at gÃ¥ i dybden med en sag, og samtidig noget for den, der blot ønsker at fascineres af de smukke omgivelser – og mÃ¥ske nyde en kop kaffe med kiksekage i museets traktørsted.
I de kommende år tager Den Gamle By fat på at skabe et helt nyt museum, som vil vise hvordan livet har formet sig for os danskere gennem de seneste hundrede år, helt frem til 1970erne.
- Vi er overbevist om, at den historie vil tiltrække endnu flere gæster. Vores erfaringer fra to store særudstillinger om den nyeste tid viser nemlig, at historien bliver langt mere vedkommende, når vi kan genkende vores eget eller vores forældres eller bedsteforældres liv.
- Vi er lykkelige over, at det nu er blevet muligt at realisere de store planer, og vi tror i al ubeskedenhed, at det vil bringe Den Gamle By i den absolutte front blandt de museer, der lægger vægt på at skabe stadig nye historiske oplevelser til publikum. Se nærmere om planerne om Den Moderne By på http://www.dengamleby.dk/dmb.htm
Kilde: Den Gamle By
sof