Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kørte i fjorden og druknede i sin bil

Af Mogens Q. Sloth
Det var en 79-årig mand fra Store Sjørup ved Ørsted, som omkom, da han i sin bil kørte i Randers Fjord ved færgelejet i Udbyhøj Syd.


Den 79-årige var ellers særdeles godt kendt i området, og hvorfor han ikke standsede op ved den skrånende rampe, bliver formentlig aldrig klarlagt. En medvirkende årsag til ulykken kan være, at færgelejet på sydsiden af fjorden ikke var tilstrækkelig sikret. Der var ingen fysiske barrierer i form af en bom eller en stærk kæde, der kunne stoppe den vildfarne bilist.
Ulykken skete torsdag 10. januar ved godt 19-tiden. Et vidne så en bil med lygterne tændt køre ud over kajkanten og ned i vandet. En større redningsaktion blev sat i gang, og heri deltog bl.a. en redningshelikopter og dykkere fra Falck, der hopppede i det kolde vand for at lede efter bilen.
På grund af mudret vand og en stærk strøm varede det ca. tre timer, inden redningsmandskabet fandt bilen i vandet. Her sad den druknede 79-årige. I januar 2007 gav politiet Norddjurs Kommune besked om at sætte en afmærkning op ved færgelejet i Udbyhøj. Det er imidlertid spørgsmålet, om området ved færgelejet skal betragtes som en havnekaj eller et slæbested. I tilfælde af sidstnævnte - så kræver det ikke nogen afmærkning. Sagen debatteres stadig, og kommunen afventer nu en endelig rapport fra politiet i Grenaa. Der er dog nu sat midlertidige afmærkninger op ved færgelejet i forsøget på at hindre nye ulykker. Det har undret mange, at der på den modsatte side af fjorden, Udbyhøj Nord, er opsat en bom som en tydelig afmærkning. Det skyldes, at denne bom hører til et nyt betalingsanlæg, som dog endnu ikke er kommet i gang. Her er hele området indhegnet, fordi færgen ligger der, når den ikke sejler i rutefart.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam