Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny kystradar ved Bønnerup skal bekæmpe olie-svineri

22 nye kystradarstationer vil til sommer blive etableret ved de danske kyster for at holde øje med skibe, som lækker olie i de danske farvande. En af disse nye kystradarer vil blive opstillet ved Bønnerup på Djurslands nordkyst.

Af Mogens Q. Sloth

I dag er der kun syv sådanne kystradarstationer ved de danske kyster. Formålet med de 22 nye kystradarstationer er at gøre det endnu sværere for skibe at lække olie i de danske farvande uden at blive opdaget. Kystradarerne vil kunne se alt, hvad der sejler på havet ud for stationen, og nogle af dem vil også kunne registrere lavtgående fly. Radarerne kan arbejde sammen med andre overvågningssystemer som f.eks. det internationale AIS (Automatic Identification System). Alle skibe over 300 bruttotons skal have et AIS, som fortæller, hvor skibet kommer fra, hvor det skal hen, hvilken last, der er om bord, og hvilken type skib, der er tale om.

SOK står bag

Det er Søværnets Operative Kommando (SOK) i Århus, som står bag planlægningen og styringen af de nye kystradarstationer.
»Under den kolde krig havde Danmark en række kystradarstationer, der blev brugt til at holde øje med, hvad russiske og andre østeuropæiske skibe lavede i de danske farvande. I dag har faren for miljøkatastrofer og terrorisme afløst truslen fra øst«, skriver orlogskaptajn Per Højgaard-Jensen fra Søværnets Operative Kommando om baggrunden det nye tiltag på SOK's hjemmeside.
Den nye kystradarstation ved Bønnerup ventes opstillet i juli i år. En anden ny kystradarstation i Østjylland placeres ved Hou øst for Odder.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam