Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Også de lokale folkedansere har fokus på den slanke linie

Det er ikke kun i ugebladene, at julen efterfølges af slankekure og gode råd om mere motion. Også hos folkedanserne er der tradition for, at julen følges op af en motionskampagne, der hvert år startes med et bal den 27. december: Julelegestuen.


Legestuen arrangeres af Spillemandslauget Djursland Mols i samarbejde med Fannerup Forsamlingshus, hvor ca. 70 dansere og 10 spillemænd mødte frem og fik en god aften. Programmet for aftenen blev delt mellem 2 danseledere. Den ene, Niels Busk, var med til at starte traditionen med Julelegestuen for mange år siden i Fjellerup, hvor han var danseleder indtil for få år siden. Nu er den så flyttet til Fannerup, hvor Niels stadig i en alder af 90 år leder dansen, og den er således kommet tilbage i hans hænder.
Næste legestue bliver den 12. januar i Gjerrild, og derefter er der allerede igen den 26. januar mulighed for at motionere en hel dag i Vivild, når spillemandslauget og danselederne i fællesskab holder en kursusdag. Og den 22. februar er der Danseledernes Legestue - igen i Vivild. Så der er muligheder nok for at få lidt ekstra motion, hvis man trænger.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam