»Åben Jeres hjem for en ung fransk kvinde, der ønsker at lære om Danmark og dansk kultur - og få samtidig en lærerig international oplevelse i Jeres eget hjem«. Således lyder budskabet fra non-profit organisationen Dansk ICYE.
 Franske Carole på 22 år kommer til Grenaa til februar på et EU-finansieret volontør-program, og mangler i den forbindelse en værtsfamilie.
|
Franske Carole på 22 år kommer nemlig til Grenaa til februar på et EU-finansieret volontørprogram. Hun skal arbejde på Kattegatcentret og lære om Danmark og dansk kultur, samt lære at tale dansk.
Hun skal desuden gå på sprogskole og vil hurtigt få sit eget liv med venner og fritidsinteresser. Dog er værtsfamilien en meget vigtig kilde til forståelsen af den danske kultur og det danske sprog.
Carole har afsluttet gymnasiet og samler nu erfaring til sin videreuddannelse som dyrepasser. Hun er en selvstændig pige, med stor interesse i dyr. I fritiden rider hun og holder meget af at bevæge sig i naturen. Carole er vegetar, men forventer ikke at bo hos en familie med samme ideologi.
– At leve med en ung udlænding for en periode er en spændende og lærerig oplevelse.
Som værtsfamilie får man mulighed for at komme tæt på anden kultur, dets værdier og traditioner, samtidig hjælper man en ung europæisk medborger til at lære om dansk kultur og sædvaner, siger Lisbeth Østergaard fra Dansk ICYE.
Dansk ICYE inviterer både unge og ældre, med eller uden børn, til at være værtsfamilie. Man behøver ikke at kunne tale fremmedsprog. Man skal ikke lave sin tilværelse om. Den vigtigste forudsætning er, at man har lyst til en spændende oplevelse og kan tilbyde kost, logi og hjerterum i minimum 3 måneder.
Fuldtidsarbejde ingen hindring
Ligeledes vil fuldtidsarbejde og en aktiv fritid ikke være en forhindring for at være værtsfamilie da Carole selv vil være optaget af hendes egne aktiviteter.
– Carole ankommer i midt i februar og skal være her i 10 mdr., men den enkelte værtsfamilie behøver ikke værte hende hele perioden. Kunne I tænke Jer at være med til at give et ungt menneske fra et andet land en oplevelse for livet, og selv fÃ¥ en ven fra Frankrig? SÃ¥ ring til Dansk ICYE pÃ¥ 8618 0715, siger Lisbeth Østergaard.
Programmet finansieres af EU med det formål at de europæiske folk øger det gensidige kendskab til hinandens sprog og kulturer. Opholdet organiseres af Dansk ICYE, som er en non-profit organisation, der arbejder for interkulturel forståelse gennem ungdomsudveksling. Organisationen sørger for det rent administrative og praktiske under opholdet.
– Dansk ICYE er medlem af UNESCO og er af FN officielt designeret til at være »Fredsbudbringere« - noget der i høj grad ligger sig op af vores formÃ¥lsparagraf om at medvirke til at skabe fred og forstÃ¥else i verden gennem formidling af møder mellem mennesker, slutter Lisbeth Østergaard.
Kilde: Grenaa Bladet
sof