Der var masser af aktivitet på Grenaa Handelsskole i sidste uge.
 [øverst] På billedet besøger nogle elever Kvickly/Coop Danmarks stand. [midten] HG 1. års-eleverne Anders Overgaard (t.v.) fra Ebeltoft og Brian Byg fra Grenaa havde i forbindelse med tema-ugen på Grenaa Handelsskole lavet denne stand. Deres projekt handlede om rent vand - det være sig både drikkevand og havmiljø. [nederst] Mette Marschall, Mirja Johansen og Rebekka Carlsen havde lavet en hel lille regnskov ud af deres stand.
|
Mandag 14/1 fik skolen besøg af uddannelseskaravanen for erhvervsuddannelser, og dagen efter - tirsdag den 15. januar - lagde skolens 1. års HG-elever sidste hånd på deres stande med udstillinger indenfor sundhed, trivsel, miljø og ressourcer.
Uddannelseskaravanen formidler kontakt mellem elever og virksomheder. Virksomhederne kunne fortælle om både elev- og traineestillinger inden for både kontor, handel og detail. Der deltog 14-16 virksomheder, som alle søger elever, og som også repræsenterede forskellige brancher. Der var i den forbindelse en række stande ude på Grenaa Handelsskoles torv. Blandt andet med deltagelse af følgende virksomheder: Kop & Kande, Dansk Supermarked, Tæppeland, Alka, HK, Forsvaret, Lemvigh-Müller, Coop, XL-Byg, Sanistål, PostDanmark, Gerlev Idrætshøjskole, Brdr. A. O. Johansen, Teleperformance, Agriventure og Mens Fashion World
Desuden var der en stand med en elektronisk job- og uddannelsesportal, hvor eleverne kunne finde oplysninger om virksomheder og om ledige lærepladser, traineejob og studiejob.
HG-standene
Og tirsdag den 15/1 lagde skolens 1. års HG-elever så sidste hånd på deres stande med udstillinger indenfor sundhed, trivsel, miljø og ressourcer. Der er faktisk tale om et eksamens-projekt. Eleverne skulle være færdige med deres stande tirsdag kl. 13.00, hvorefter de skulle forberede sig til eksamens-dagene torsdag og fredag. Som noget helt nyt blev de forskellige stande inddraget som en del af eksamineringen.
Eleverne skulle forestille sig, at de var en organisation som f.eks. Greenpeace, Miljøministeriet, en økologisk cafe, Dyrenes Beskyttelse - eller måske noget, de helt selv fandt på.
– Eleverne skulle bruge ugens første dage pÃ¥ at forberede sig til eksamen, idet de her skulle præsentere en stor viden om det emne og den organisation, de hver i sær havde valgt. De skulle sÃ¥ledes være rigtigt gode til at kunne sælge deres budskab, siger Eva Bæk Pedersen, der er uddannelsesleder pÃ¥ HG (Handelsskolens Grunduddannelse) pÃ¥ Grenaa Handelsskole.
Der blev således lavet ca. 15 små udstillingsstande, og mange af dem var rigtigt flotte.
– Ambitionen fra skolens side har været at fÃ¥ inspireret eleverne til at kunne fortælle godt og engageret om nogle af de emner, der er meget oppe i tiden. Det være sig sundhed, miljø, trivsel, og at de vil kunne vise, hvordan disse emner ser ud gennem ungdommens øjne, slutter Eva Bæk Pedersen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof