Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny udstilling åbner torsdag aften i Art House of Djursland i Enslev

Karen Kragh og Lars Aastrup Jensen åbnede for små fire måneder siden deres Art House of Djursland i Enslev med værker af et halvt dusin litauiske kunstnere. Åbningen skete i øvrigt i overværelse af blandt andre Litauens ambassadør i Danmark.


Men nu er de litauiske kunst-værker blevet pillet ned af væggene i det nye og uhøjtidelige galleri på Østdjursland. Og op er i stedet kommet en ny udstilling med værker af tre danske kunstnere, hvoraf de to af dem er helt lokale. »Human Faces Art« hedder denne udstilling, der torsdag den 24. januar kl. 19.00 i Art House of Djursland. Alle tre kunstnere - Eva Maria Larsson, Karina Jensen og Solveig Winther - vil være til stede i Art House of Djursland ved åbningen af denne nye udstilling. Alle interesserede er velkomne til kigge forbi. Art House of Djursland vil være vært ved et glas vin og et let traktement.
Som det med al ønskelig tydelighed fremgår af titlen på udstillingen, så handler den om de tre kunstneres forskellige fortolkninger af det menneskelige ansigt. Både Karina Jensen og Eva Maria Larsson er fra Grenaa-området, mens Solveig Winther kommer fra Stjær ved Galten.
– Vi har nu haft Ã¥bent i 4 mÃ¥neder, og i den tid har vi haft cirka 1500 mennesker indenfor dørene. Mange af disse gæster har efterlyst en udstilling med lokale kunstnere, og det ønske kan vi sÃ¥ opfylde nu med Ã¥bningen af udstillingen »Human Faces Art« pÃ¥ torsdag, siger Lars Aastrup Jensen.
Udstillingen kan beses i Art House of Djursland i Enslev i resten af januar måned og hele februar måned. Også værker af keramikeren Bo Hegedal fra Fausing vil være at finde på denne udstilling. Herimellem hans populære »gnomer«.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam