Et ret usædvanlig syn mødte forbipasserende på Obdrupvej en søndag formiddag her i januar. Harvning af en mark... ja, det var jo ikke udsædvanligt! Men traktoren var skiftet ud med rigtige hestekræfter!
 Hos Anders Dreyer på Obdrupvej ved Trustrup kan man risikere at støde på dette lidt usædvanlige syn. Harvning af mark ved hjælp af den type hestekræfter, der foretrækker rugbrød og gulerødder fremfor benzin.
|
Tekst og foto: Lone L. Knold
Et syn man normalt kun ser på maleri eller gamle billeder. Denne formiddag kunne de ses på Obdrupvej. Tre Nordbakker spændt foran en harve og en mand travende bag efter.
Anders Dreyer og hans venner brødrene Mikkelsen deler alle samme lidenskab: Heste - og ikke bare heste, men Nordbakker. Anders har i mange år haft denne type hest, hvor han er tage ud til forskellige opvisninger m.v.
Eksempelvis har hans heste deltaget på Vilhelmsborg i ridekonkurrencer.
Hjemme på gården skinner hans kærlighed til hestene igennem. Ikke mindre en 15 stk. af slagsen nyder godt af den daglige opmærksomhed fra Anders. Hestene er også trafikvante, da de har togbanen til nabo, og bliver brugt til hestvognskørsel. På marken ved gården kan man se de forskellige hesteredskaber som bliver koblet på hestene - plov, harve, hestevogn. Hestene skal nemlig bruges, og det må man sige, at de bliver.
Anders tager gerne ud og kører hestevogn med studenterne. Børnehaven har også haft besøg af Anders og hestene.
I Ryomgård har en af brødrene Mikkelsen i december desuden kørt rundt i byen med nisser i hestevognen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof