Fem sommerhuse i Klitten ved Grenaa Strand har haft besøg af indbrudstyve.
Udbyttet blev beskedent. I et hus blev der stjålet et stereoanlæg af mærket B&O og en DVD-optager i et andet hus, men begge dele er fundet efterladt i nærheden. Måske er tyvene blevet forstyrret.
I to andre sommerhuse fandt tyvene ingen værdier af interesse, og i det femte er det ikke gjort op, om der er taget noget. Tyvene kom ind ved at opbryde døre eller knuse ruder, og det skete i perioden 12.-19. januar.
Kilde: Grenaa Bladet
sof