Knap 300 elever fra sammenfletningen Søndre-, Mølle- og Toubroskolerne har været samlet i festsalen på Søndre Skole.
Efter en kort introduktion af skoleleder Carsten Aude var eleverne fra Søndre Skole guide for gæsterne, som blev vist rundt på skolen. Dernæst samledes alle i festsalen igen og blev underholdt af Oluf Christensen, fra Ungdomsproblemer.dk i et nutidigt og terrængående sprog, og ind imellem nærgående, kom Oluf rundt om en del af de problemer, de unge tumler med.
Der blev grinet meget og der var stof til tænkeren. En del elever kendte naturligvis hinanden i forvejen, og der var glade genkendelsessmil mange steder.
Andre var lidt tilbageholdende, for hvad var det for nogle andre, man nu skulle være sammen med. For nogle elevers vedkommende de næste 3 år. Alt i alt et par gode sammenrystningstimer. Elevrådene fra de 3 skoler har også haft møde, og de er i gang med planlægning af endnu et arrangement hen på foråret. Det tyder alt sammen på et godt nyt skoleår den 1. august 2008 for SMølTo.
Kilde: Grenaa Bladet
sof