Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tunge toner i Kulturhuset Pavillonen

Fredag d. 1 februar kommer der smæk på decibel-skalaen i Kulturhuset Pavillonen. 4 unge up-coming metalbands går på scenen kl. 20.00 for at lade de tunge toner og buldrende trommer trænge dybt ind i publikum.


Fredag d. 1 februar kommer der smæk på decibel-skalaen i Kulturhuset Pavillonen. 4 unge up-coming metalbands går på scenen kl. 20.00 for at lade de tunge toner og buldrende trommer trænge dybt ind i publikum. Her ses Hell Inc., som udgør koncertens lokale islæt.
Dette sker i forbindelse med Still Unsigned Tour 2008, som er et nyt koncept, der går ud på, at sætte fokus på nogle af de mange danske up-coming metalbands, som endnu ikke har erhvervet sig en pladekontrakt.
Dette er første gang Still Unisgned Tour bliver afholdt, og den første dato pÃ¥ turnéen bliver denne aften i Kulturhuset Pavillonen. De 4 bands, som skal ud og vise det hungrende og sultne metalpublikum, at man sagtens kan stÃ¥ og svede pÃ¥ en scene uden at have nogen pladeudgivelser bag sig, er Grenaa-bandet Hell Inc., Afskum fra Viborg, Invisius fra Ribe og 6 Degrees fra Randers. Desværre er 2 af bandsene blevet nødt til at melde afbud til denne koncert. Invisius og Afskum bliver derfor erstattet af Plack, som ogsÃ¥ er fra Ribe og Trustrup/Ã…rhus-bandet Pain Storm, der begge ligesÃ¥ er uden pladekontrakt, og virkelig tændte pÃ¥ at give Grenaa’s metalfolk en oplevelse i form af nogle veloplagte og energiske shows.

Lagt op til ømme nakke-muskler...!

Hell Inc. blev dannet omkring 2005, og spiller en blanding af thrash metal og metal core. De har igennem de sidste par år øvet intensivt, hvilket har mundet ud i en bunke hårdtslående og fængende sange, som gerne skulle kunne give publikum ømme nakkemuskler i et par dage. De har for nylig været i studiet for at indspille demoen »Blood Works First«, som udkommer inden længe. Bandet består af Thomas Riis på vokal, Troels Gregersen på guitar, Kristian »Krede« Larsen på guitar og Jesper Skousen på trommer. Bassist Palle »Pop« gik ud af bandet i november måned sidste år, og Hell Inc. har derfor »lånt« bassist Jens K. Andersen til at fylde pladsen ud igennem Still Unsigned Tour.
Jesper Skousen og Jens K. Andersen kan for øvrigt også ses (og høres) i selskab med deres andet band »End My Sorrow«, når de d. 16 februar går på scenen i Grenaa Bowlingcenter, hvor de skal spille sammen med Århus-bandet »Muzzle«.
Så har man hang til fadøl, headbanging og musik af den hårde skole, eller er man bare en anelse nysgerrig efter at udvide sin musikalske grænse, er man mere end velkommen til at møde op fredag d. 1. februar, hvor man for den ringe sum af 60 kr. kan få hele 4 bands, der alle vil stå for at levere en energisk og mindeværdig aften. Still Unsigned Tour 2008 er i gang!

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam