Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Foredragsaften om de danske fæstebønder og deres forhold

Foredragssamarbejdet i denne sæson mellem Djurslands Museumsforening og Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland er blevet meget positivt modtaget.

Hvert foredrag har således samlet mellem 75 og 100 tilhørere.
Det næste foredrag i rækken afholdes tirsdag den 5. februar kl. 19.00 på Grenaa Bibliotek. Her vil bibliotekar Kathrine Tobiasen, Randers, fortælle om danske fæstebønder og deres forhold. Langt de fleste mennesker i dag har forfædre, der var fæstebønder. Der vil denne aften blive fortalt om de forhold, som de levede under. At være fæstebonde betød, at man af f.eks. en godsejer »lejede« en ejendom med jord. Man kunne bo på gården og dyrke jorden. Til gengæld skulle man betale indfæstning og landgilde og yde hoveriarbejde på godset uden løn.
I slutningen af 1700-tallet blev fæstevæsenet reformeret, og der blev indført arvefæste, således at en søn eller en svigersøn kunne overtage fæstemålet. Hoveriet blev senere ophævet i 1850. I slutningen af 1800-tallet overtog mange fæstebønder deres ejendomme. Fæstevæsenet blev endeligt ophævet ved lov af 30. juni 1919, men da var der næsten ikke flere fæstebønder tilbage. Mange forbinder fæstevæsenet med elendighed og hårdt arbejde. Det har det ganske givet også været. Men fæstebonden havde også en vis tryghed i tilværelsen, idet godsejeren også gav ordnede forhold. Han havde jo brug for arbejdskraften for at få dyrket godsets jorder.
Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og alle er velkomne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam