Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Webshop gør i eksklusive boligtekstiler

Det har sådan set næsten altid ligget i anerne, at Pernilla Mathisen én dag skulle gøre alvor af arbejde med boligtekstiler. Hendes mor er svensk væverske, så i barndomshjemmet hørtes næsten altid lyden af bommen på skaftevæven, og nu har hun altså gjort alvor af drømmen.


Pernilla Mathisen, Elsegårde, har indrettet showroom og gårdbutik i forbindelse med starten af webshoppen Pernillas.dk, der gør i eksklusive boligtekstiler.
På familiens husmandsbrug i skovbrynet af Elsegårde Skov (Elsegårde Skovvej 1B) lidt udenfor Ebeltoft har hun i en udbygning indrettet showroom/gårdbutik, hvor varerne kan ses og købes, men ellers er det på nettet, det meste foregår. Pernillas.dk er primært startet som en webshop, hvor varerne tilbydes via utallige fotos.
Pernillas.dk er indtil videre en fritidsforretning, som hun håndtere ved siden af det normale arbejde. Hun arbejder som arkitekt, elsker boligindretning og har selv både vævet og undervist i det ædle håndværk.
Visionen med pernillas.dk er at lave et rum bestående af internettets teknologiske muligheder kombineret med gårdbutikkens oplevelse og nærvær. Et rum, hvor mennesker, som ønsker at skabe atmosfære og give deres hjem den rette sjæl, begejstres og handler godt design i naturlige kvalitetstekstiler lavet af naturmaterialer til glæde for øjet og miljøet.

Bredt sortiment af bolig-tekstiler til bolig og erhverv

Pernillas.dk tilbyder et bredt sortiment af tidløst design af eksklusive boligtekstiler til bolig og erhverv. Tekstiler designet af danske og svenske designere udført af hovedsaglige danske og svenske væverier, hvor stærke traditioner går hånd i hånd med begejstring og udforskning af nye metoder. Væverier, der har leveret til den svenske konge Carl 16. Gustav, den japanske kejser samt arbejdet tæt sammen med f.eks. Verner Panton og Monica Ritterband.
Sortiment er bredt, med alt hvad hjertet kan begære af tekstiler til indretning af stue, køkken, bad, uderum mv.
Butikken holder indtil videre fast åbent den 1. lørdag i hver måned mellem 10-15 samt ved særlige lejligheder. Se mere om butikken og dens åbningstider samt det store udvalg af boligtekstiler på www.pernillas.dk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam