Roendeportalen.dk

Ny erindrings-bog fra Gyldendal på gaden: Kendt sprogprofessor beretter om sin barndom i Grenaa i 1950’erne

Jørn Lund (født den 30. januar 1946 i Viborg) har netop fået udgivet erindrings-bogen »Hørt« på Forlaget Gyldendal. Heri fortæller han præcist og usentimentalt om sine barndoms-minder fra 50’ernes Grenaa. Der er helt nøjagtigt tale om perioden fra 1950 til 1959.

Her ses forsiden til Jørn Lunds erindringsbog »Hørt« om barndomsårene i 50’ernes Grenaa.

Af Henrik Dolmer

I forordet til bogen skriver Jørn Lund blandt andet følgende:
»Gyldendal bad mig skrive mine erindringer, hvad jeg fandt noget utidigt; jeg var ikke engang 60 år. Karriere-erindringer med name-dropping og beretninger om egne store og gode handlinger har altid kedet mig. Man skal tage fat et helt andet sted, og jeg har forsøgt - med små afstikkere - at centrere fremstillingen om en afgrænset tid: Mine år mellem fire og tretten, da vi boede i den lille østjyske købstad Grenaa med det gribende motto: »Byen ved vandet - Centrum i landet«. Centrum og centrum... men i det mindste var byen rammen om 9 år af mit liv, ikke de 9 mindst vigtige«, slutter Jørn Lund sit forord, hvorefter han starter sine erindringer ved at fortælle om ankomsten til Grenaa i 1950. 4-årige Jørn, storebror Ole på 8 år og deres forældre, der begge er i starten af 30’erne på det tidspunkt, flyttede til Grenaa fra Nykøbing Falster i 1950, og Jørn Lund beskriver i bogen ankomsten således:
»Hen under aften nåede vi frem, med flyttelæs og det hele. Til en ejendom fra århundredeskiftet med fire lejligheder. Vi gik op ad trappen til 2. sal, ind i en lejlighed, vi skulle have som ramme de næste 9 år. Det var et skrummel af en lejlighed, fraflyttet, men ikke istandsat, ubeboet gennem længere tid. Badeværelset var iskoldt og grimt, og der lugtede fælt af gas fra gasbrænderen. Køkken med kæmpemæssigt, lettere rustent smedejernskomfur og et par gasblus, nedslidt vask. En mørk og uendeligt lang gang førte fra køkkenet til spisestue, stue og herreværelset. Stemningen var på nulpunktet. På 1. sal boede enken efter min fars forgænger. Hun så surt og ugæstfrit på de to unge mennesker på 30 og 32 og deres to, sikkert støjende, børn. Navnlig den mindste så uregerlig ud, og håret strittede stædigt fra en hvirvel«, skriver Jørn Lund om den 4-årige udgave af sig selv.

Hvorfor Grenaa?

Hvorfor det lige blev Grenaa, som den lille familie havnede i, kan Jørn Lund ikke give noget entydigt svar på.
»Jeg aner det ikke, men det blev det altså, da min far i 1950 afbrød en udmærket hospitalskarriere som kirurg for at blive praktiserende læge. Som nyuddannet efter en fin eksamen fik han lov som den første i sin årgang at vælge uddannelseshospital. Han kunne fx vælge et stort uddannelseshospital i København, Amtssygehuset i Århus eller det i Odense, men min far valgte et af landets mindste hospitaler, Gram Sygehus, med én overlæge og et par reservelæger. Derefter tog han turen til Hammel, hvor sygehuset også var mikroskopisk, men inden havde han dog haft ansættelse ved et større hospital, det i Viborg, hvor jeg blev født i 1946. Fra Hammel gik turen til Nykøbing Falster, hvorefter familien flyttede til Grenaa i 1950«, beretter Jørn Lund, der indledningsvis beskriver 1950-udgaven af Grenaa således:

Grenaa i 1950

»Grenaa var en stillestående provinsby med knap 8.000 indbyggere, to skoler (Østre og Vestre - red.), syv praktiserende læger, et sygehus med én overlæge, masser af håndværkere og småhandlende, fabriksarbejdere, som overvejende var beskæftiget på Grenaa Dampvæveri, og et stort opland med landbrugere. Tre kilometer fra centrum lå havnen, fire kilometer borte lå stranden med et stort sommerhusområde. Østergade 9 var adressen (hvor familien Lund boede - red.) og ejendommen lå overfor politistationen, der lå på 1. sal over købmand Kanstrup, Anton Marius Kanstrup. I baggrunden - for enden af en kastanieallé - lå stationsbygningen, og til højre for den var posthuset, hvor det uafladeligt strømmede ud med rødklædte postbude i stabil ansættelse og med pension. Østergade var en af byens forretningsgader, den mundede ud i torvet. Færdsel var der ikke meget af, en bil i ny og næ - og af og til en hestetrukken vogn fra Frederik Thykiers trælasthandel; man gav sig ikke af med at have trafiklys i Grenaa. På torvet lå kirken og egnsbankerne og varehuset Vogel. Fortsatte man lige ud ned ad Vestergade, kom man til den store byskole, Vestre Skole. Længere nede lå anlægget, biblioteket og Pavillonen, det sted, hvor flest borgere kunne være på samme sted ved særlige lejligheder«, skriver Jørn Lund.
Forlaget Gyldendal giver erindrings-bogen følgende karakteristik:
»Fremstillingen er præcis og usentimental. Barndomsårenes sansninger og indtryk foldes ud i en række følsomt registrerende beskrivelser af både muntre og mindre muntre episoder og hændelsesforløb«.
Sprogprofessor Jørn Lund boede sammen med sin mor, far og storebror i Grenaa fra 1950 til 1959.
_______________________________________________

Fakta om Jørn Lund

Jørn Lund fyldte 62 år den 30. januar 2008. Han har siden 2002 været direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Han er uddannet som cand. mag. i dansk og sprogpsykologi fra Københavns Universitet. Inden ansættelsen på DSL var han lærer og forsker på Københavns Universitet og i flere år professor i dansk på den daværende Danmarks Lærerhøjskole, det nuværende Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1991 blev han chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, og i en periode fra 1995 var han tillige direktør i forlaget Gyldendals koncerndirektion. Jørn Lund har skrevet og medvirket til flere bøger og er nu - som direktør for DSL - ansvarlig for udgivelsen af en række videnskabelige udgaver af ældre danske forfattere. Han har beskrevet det danske sprog under eget navn og under det selvironiske pseudonym professor Higgins. Jørn Lund har siden 1989 været medlem af Det Danske Akademi, som han også er sekretær for. Han er medlem af Dansk Sprognævn.
I 2003 var Jørn Lund formand for et udvalg - der for Kulturministeriet - skulle udarbejde oplæg til en sprogpolitik. Rapporten - Sprog på spil - udkom i slutningen af 2003 og var grundlag for at ministeriet udarbejdede en sprogpolitisk redegørelse. Kulturministeren udpegede ham i april 2007 som formand for et sprogudvalg, som - ifølge ministeriets pressemeddelelse - skal tage temperaturen på det danske sprog og vurdere, om der er behov for en sproglov. Udvalget skal komme med konkrete forslag til en yderligere styrket indsats for det danske sprog. Udvalget skal afslutte sit arbejde ved udgangen af 2007.
Jørn Lund var formand for Undervisningsministeriets kanonudvalg, der i 2004 udarbejdede en litteraturkanon til brug i folkeskolen og på gymnasierne. Senere blev han formand for det samlede kanon-arbejde under Kulturministeriet, der fremlagde sit arbejdsresultat 24. januar 2006.
Han har modtaget en række priser, f.eks. (sammen med sine kolleger på Encyclopædien) Paul Hammerich-prisen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof