Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Klappen gik ned

Retten i Grenaa har sendt en 56-årig kvinde fra Trustrup-egnen til en ny køreprøve og idømt hende en bøde på 1.500 kr., fordi hun havde forvoldt et bilsammenstød i et kryds i Tirstrup.

Det var en såkaldt klapfejl eller et blackout, der førte til, at den ellers rutinerede bilist kom galt af sted torsdag 9. august kl. ca. 15.40. Den 56-årige kørte i bil ad Ebeltoftvej i Tirstrup og standsede den dag ikke op før krydset med Århusvej (hovedvej 15), som hun plejer at gøre. Hun fortsatte over vigelinien og ramte en bil, der holdt i svingbanen på Århusvej med henblik at svinge til venstre mod Ebeltoft. Denne bil førtes af en 39-årig kvinde fra Tirstrup, der fik et chok og var sygemeldt i fire uger. I retten huskede hun næsten intet fra uheldet. Den tiltalte 56-årige havde hyret en advokat, Torben Høholt Jensen, Århus, i forsøget på at undgå, at hun betinget skulle frakendes førerretten. Advokaten betonede, at hans klient ikke bevidst havde overtrådt færdselsloven, men for dommeren var sagen klokkeklar. Det var et tørt og sigtbart vejr og ingen anden trafik til gene. Tiltalte havde simpelthen været uopmærksom, og da dette medførte et uheld, mente dommeren, at tiltalte havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden. Dommen lød på 1.500 kr. i bøde og betinget frakendelse af førerretten, som betyder, at hun skal bestå en ny køreprøve for at beholde kørekortet.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam